Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik, holstensk Greve og (ikke anerkjendt) Hertug af Sønderjylland, 1397-1427 - Henrik, Greve af Reuss, s. Reuss - Henrik, -o. 1060-, Biskop i Lund - Henrik, -o. 1170, Abbed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
være blevet siddende i Enkestand af Kjærlighed til den ædle
afdøde. Om hans danske Modstandere have fældet en anden Dom
om H., derom vides intet. Hans Broder Adolf (I, 106) førte
Kampen mod Kong Erik til en heldig Udgang.
Kr. Erslev.
Henrik, Greve af Reuss, s. Reuss.
Henrik, –o.1060–, Biskop i Lund,
skal i England have beklædt en Skatmesters Stilling hos Kong Knud den store og ført
dennes Kostbarheder hjem til Danmark. Efter at være vendt
tilbage til England lod han sig vie for at gaa som Missionsbiskop
til Orknøerne. Muligvis er han der fra senere draget til Island,
hvor en Biskop Henrik o. 1050 eller noget efter vides at have
virket et Par Aars Tid. Før 1060 maa han i hvert Fald igjen
være kommen her til Danmark, da Kong Svend Estridsen i dette
Aar, efter at have oprettet 2 nye Bispedømmer i de danske Lande
øst for Øresund, beskikkede ham til Biskop i det ene og lod ham
tage Sæde i Lund; det andet med Dalby til Bispesæde fik Egin
(s. IV, 443). Efter faa Aars Virken døde H., som det fortælles, af Drik.
C. Weeke.
Henrik, –o.1170, Abbed,
var først Munk i Clairvaux. Medens han endnu kun var Novice, skal den store Abbed
Bernhard have forudsagt ham hans fremtidige Virksomhed i det fjærne Norden.
Da Kong Sverker og Dronning Ulvhild i Sverige grundlagde det
første nordiske Cistercienserkloster, Alvastra (1143), var H. blandt
de franske Munke, som Abbed Bernhard sendte der til. Ved kongelig
Gave blev der snart efter dannet et nyt Cisterciensersamlag, som
først havde Bo paa forskjellige Øer i Vænern, men (o. 1150) fik
blivende Sted i Varnhem. For dette Kloster blev H. Abbed; men
han fik megen Modgang at kæmpe med. Den højbyrdige Sigrid,
som havde skjænket Cistercienserne Varnhem, forjog dem atter
der fra. Dette har bidraget til, at H. en Tid atter gjæstede
Clairvaux. Vel kaldte Fru Sigrid Munkene tilbage; men snart fik de
at mærke, at en anden Kongeæt havde faaet Magten i de Egne
af Sverige, hvor de hørte hjemme. Erik den helliges Dronning,
Christine (II, 357), forulempede Klostermændene i Varnhem paa alle
Maader, medens Nabopræsten og Almuen fortrædigede dem med
raa Drillerier. Da Christine til sidst bød H. at flytte Klosterets
Hovedbygning, forlod han Sverige for at klage til Cisterciensernes
Generalkapitel og til Paven. Ærkebiskop Eskil, der 1156 havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
