- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
403

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hersleb, Svend Borchmann, 1784-1836, Theolog - Hertel, Christian Vest, 1748 - 1817, Præst, historisk Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I de urolige Aar, hvori hans Embedsgjerning i Norge begyndte,
blev han stærkt dragen af den patriotiske Bevægelse. Sommeren
1814 tilbragte han hos sin Familie i Nordland, men han var i
Christiania, da det overordentlige Storting var samlet, og udtalte sig
med Styrke for sine Venner mod enhver Forbindelse med Sverige.
Sin Kjærlighed til Danmark svigtede han aldrig, og denne har vel
ikke mindre end hans Følelse for Norges Hæder bragt ham til
offentlig at bekæmpe N. Wergelands bekjendte Skrift «Danmarks
politiske Forbrydelser mod Norge» (1816). Ellers stod ikke hans
Hu til det politiske Liv og Dagens Strid, men kun til Studier og
Stilhed. Det var ikke ofte, man fik ham draget ud af denne, som
i 1818, da han repræsenterede Universitetet ved Carl Johans
Kroning, og 1827, da Christianias Borgere valgte ham til Stortingsmand.
Til Biskop vilde Regeringen 1832 have gjort ham, men dertil fandt
han sig aldeles uskikket. Hans Dage gik hen i fuldstændig
Regelmæssighed, og han, der altid forblev ugift, indrettede sin Levemaade
til det sidste ganske paa Studentervis. Sine overskydende Indtægter
gav han til fattige, der hver Maanedsdag i Skarer ventede ved hans
Dør. Mangen fattig Student har ogsaa nydt godt af hans Velgjørenhed,
men han stillede sig ellers ikke i noget personligt Forhold til
sine Disciple. Han var i sit Væsen meget reserveret, og hans høje,
ærefrygtindgydende Skikkelse holdt Ungdommen paa Afstand, medens
den vidste at skatte hans Værd og omfattede ham med den inderligste
Kjærlighed. Efter sit hele Anlæg maatte han over for Livets
Bevægelser omkring ham væsentlig blive en stille Betragter, men
han blev dog ikke fremmed for dem. Ved Rosing og Schwartz
havde han faaet en Interesse for Theatret, som han længe beholdt,
og i sine Kollegers Selskaber kom han gjærne.

Hans Død efter en smertefuld Sygdom vakte dyb Sorg i vide
Kredse. Man havde en Følelse af, at en af Norges ypperste Mænd
var kaldt bort, og en taknemmelig Efterslægt tør maaske aflægge
det Vidnesbyrd, at ingen enkelt Mand i det 19. Aarhundredes første
Halvdel har øvet en saa stor Indflydelse paa Kirke- og Menighedslivet
i Norge som han.

S. B. Hersleb, Mindekrands fra hans sørgende Disciple, Chra. 1836.
Wexels, Tidsskr. f. Kirkekrønike og Theologi III, 271.
Pavels, Dagbogsoptegn. 1815-16, fl. St.
Halvorsen, Norsk Forf. Lex.

D. Thrap.


Hertel, Christian Vest, 1748-1817, Præst, historisk Forfatter,
er født 1. Maj 1748 i Vester Mariæ Sogn paa Bornholm, hvor hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0405.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free