- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
419

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hertz, Jens Michael, 1766-1825, Biskop, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han tillige med sin Broder med Arveprins Frederiks Understøttelse
sat i Helsingørs Skole og undervistes her i 6 Aar. Efter at Moderen
havde indgaaet nyt Ægteskab, overflyttedes Brødrene 1781 til
Kjøbenhavns Skole, hvorfra de samtidig dimitteredes 1784. Moderens
digteriske Talent var gaaet i Arv til Sønnen, og allerede i Skolen
havde han gjort sig bekjendt ved dette; men Rektor Thorlacius
gav ham i hans Afgangstestimonium det Raad «ej at bortskræmme
Muserne ved alt for tidlig at bejle til deres Gunst». I den første
Studentertid levede han lystig i temmelig vildt og broget Selskab.
Men da han indsaa Nødvendigheden af forandrede Omgivelser,
hvis han vilde fortsætte Studeringerne, modtog han en Huslærerplads
paa Falster, først et Aars Tid hos en Kjøbmand i Stubbekjøbing,
derefter i 3 Aar i det patriarkalske Hjem hos Pastor Koch
i Horbelev. Samtidig med at han underviste Børnene, skulde han
selv forberede sig til Embedsexamen; dette gik kun trangt. Efter
et Par Maaneders Ophold ved Universitetet i 1787 underkastede
han sig Attestats, men kunde kun indstille sig til ringeste Karakter.
Da han 1789 kom tilbage til Kjøbenhavn, paatænkte han at tage
Examen om, samtidig med at han øvede sig i at prædike; men
inden noget Resultat i saa Henseende var naaet, udnævntes han
1791 til Sognepræst i Nørhaa i Thy og ægtede en Datter fra
Horbelev Præstegaard, Christiane Sophie Koch. Kaldets Indtægter
vare kun ringe, Boligen faldefærdig, saa trykkende Næringssorger
lode ikke længe vente paa sig og fremskyndede Ønsket om
Forflyttelse. 1796 kom han til Butterup og Tudse ved Holbæk. Her
paa Baroniet Løvenborg fik han god Lejlighed til at øve Indflydelse
paa Skolevæsenets Forbedring og vise sin levende Interesse derfor.
1800 udnævntes han til Sognepræst i Korsør. Under sin Embedstid
her fuldendte han det poetiske Arbejde, som særlig har gjort hans
Navn bekjendt i Litteraturen. I hele 10 Aar havde han arbejdet
derpaa, enkelte Brudstykker vare tidligere bekjendte, men først
1804 udkom som Helhed «Det befriede Israel, et Prisdigt i den
episke Poesi i 18 Sange». Ved Læsningen af Herders «Vom Geist
der hebräischen Poesie» havde H. faaet Impulsen til at give sig i
Lag med et saadant Arbejde. Israeliternes Udfrielse fra Ægypten
under Moses er det historiske Stof, der behandles i korrekte og
smagfulde Hexametre, ofte med betydelig rhetorisk Skjønhed, om
ogsaa ikke saa lidt hul Pathos faas med i Kjøbet, og Digtet i hele
sin Udstrækning vanskelig vil kunne fængsle Læseren (bekjendt er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0421.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free