- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
452

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hindenburg, Georg Theodor, f. 1836, Retskyndig - Hindenburg, Vilhelm August Gottlieb, 1795-1880, Officer - Hindsholm, Laurids Jacobsen, 1600-63, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udnævntes han til Protokolsekretær i Højesteret,
1876 til Assessor i Kjøbenhavns Kriminal- og
Politiret, 1881 til Assessor i Landsover- samt Hof-
og Stadsretten og 1891 tillige til Næstformand i
Sø- og Handelsretten i Kjøbenhavn. 1883-91 virkede
han ved Organisationen af Højrepartiet, navnlig
i Kjøbenhavns Amts 1. Valgkreds. 1870 ægtede han
Mathia Reinholdine Anna Margrethe Haralda Gram,
Datter af norsk Generalmajor Johan Georg Boll
G. og Frederikke f. Stabel. – Foruden forskjellige
politiske, juridiske, historiske og arkæologiske
Bidrag i Aviser og Tidsskrifter har H. udgivet –
under Medvirkning af flere andre ansete Jurister –
«Juridisk Formularbog» (1880, 2. Udg. 1887), et
overordentlig paalideligt og meget benyttet Værk.

Jul. Lassen.


Hindenburg, Vilhelm August Gottlieb, 1795-1880, Officer,
Søn af Oberstlieutenant ved fynske
Infanteriregiment Johan Philip H. og Louise
Beate Johanne f. Wesenberg, er født i Fredericia
21. Avg. 1795. H. blev i sit 14. Aar Landkadet,
Sekondlieutenant 1811 og det følgende Aar ansat ved
1. jyske Infanteriregiment, hvor han 1820 avancerede
til Premierlieutenant og 1830 til Stabskapitajn. I
de følgende 11 Aar forrettede han tillige Tjeneste som
Regimentsadjudant og gjorde sig som saadan bemærket
ved sin administrative Duelighed. 1842 blev H. forsat
til 7. Bataillon og i Febr. 1848 udnævnt til Major
ved, efter Slaget ved Slesvig til Kommandør for
2. Bataillon, hvilken Afdeling han med stor Hæder
førte i de 3 Krigsaar. Ved alle betydningsfulde
Lejligheder: ved Nybøl og Dybbøl i 1848, ved
Fredericia i 1849, ved Helligbæk og Isted i 1850,
var «2. lette» stedse at finde blandt de Batailloner,
der kæmpede i forreste Linje. H., der 1849 var bleven
udnævnt til Oberstlieutenant og 1853 blev Oberst,
beholdt Kommandoen over 2. Bataillon indtil 1860, da
han indtraadte som Medlem af den raadgivende Komité
under Krigsministeriet, i det der samtidig tildeltes
ham Kommandørkorset af Danebrog. I Sommeren 1863
beklædte H. Posten som Forstander for den i Kjøbenhavn
oprettede Infanteriexercerskole. Ved Udgangen af Aaret
fik han Afsked af Krigstjenesten med Karakter som
Generalmajor. – H. havde 14. Dec. 1832 ægtet Johanne
Marie Margrethe Lorentzen, Datter af Regimentskirurg,
Dr. med. L. i Vestindien. Han døde 15. Maj 1880.

Flamand, Slagene ved Fredericia og Isted S. 65.

S. A. Sørensen.


Hindsholm, Laurids Jacobsen, 1600-63, Biskop,
er født i Viby paa Hindsholm i Fyn og Søn af Præsten
Jacob Jacobsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0454.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free