- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
461

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjaltalín, Thorstein Elias, s. Hjaltelín - Hjaltason, Ólafur, -1569, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Hjaltalín, Thorstein Elias, s. Hjaltelijn.

Hjaltason, Ólafur, —1569, Biskop.
Ó. H., hvis Fader, Hjalti Arnkelsson, var Klokker paa Bispesædet Holar, maa være født i Slutningen af det 15. Aarhundrede. Aar 1520 var han allerede i
præstelig Virksomhed. Han skal i sin Ungdom have besøgt Skolen
i Bergen og saaledes erhvervet sig Kundskaber, der, om end ikke
synderlig dybtgaaende, dog hævede sig noget over det Lavmaal,
som udmærkede de fleste islandske Præster i Slutningen af den
katholske Tid. Ó. H. stod fra først af i et fortroligt Forhold til
Katholicismens sidste Forkæmper paa Island, Biskoppen paa Holar
Jón Arason, paa hvis Vegne han skal have klaret de latinske Svar
ved dennes Indvielse i Norge, og af hvem han paa flere Maader
begunstigedes, ligesom han ogsaa af ham benyttedes i vigtige
Hverv; saaledes var han en af de 3 Mænd, som paa Jón Arasons
Vegne 1542 drog til Danmark, da Kongen havde stævnet begge
Islands Biskopper til Forhandling om Kirkevæsenets Ordning.
Under sit Ophold i Kjøbenhavn blev Ó. H. vunden for
Reformationens Sag, men sluttede sig dog ved sin Hjemkomst til Island
tilsyneladende som før til Jón Arason uden foreløbig at lade sig
mærke med det skete Omslag. Først 1549—50 begyndte han
aabenlyst i sit Sognekald at prædike mod de katholske Kirkeskikke.
Da Biskoppen hørte herom, lykkedes det vel Ó. H. første Gang
at afvende hans Mistanke, men da Jón Arason snart fik nye
Beviser i Hænde, indstævnedes han for en gejstlig Ret, der fradømte
ham Kaldet og lyste ham fredløs. Hans paafølgende Udstødning
af den Kirkebygning, hvori Dommen var bleven afsagt, foregik
saa voldsomt, at han paadrog sig ulægelig Skade. Det lykkedes
ham at undkomme til Danmark, hvor man villig antog sig hans
Sag og udsaa ham til Jón Arasons Efterfølger. Da derfor
Regeringen 1551 — endnu inden Jón Arasons Henrettelse var bleven
bekjendt — besluttede sig til at sende væbnet Magt til Island for
saaledes at bryde det katholske Partis Modstand, fulgte han med
de til Nordlandet afgaaende 2 Krigsskibe. Efter at han her
foreløbig havde taget Bispesædet i Besiddelse, vendte han tilbage til
Danmark for at lade sig indvie og tiltraadte Aaret efter (1552) til
fulde Embedet.

Som Biskop vendte O. H. sig med Iver mod Tilbedelsen af
katholske Helligdomme, udgav til Hjælp ved Gudstjenesten en
Alterbog samt oversatte eller bearbejdede til Vejledning for
gejstlige og Lægmænd forskjellige andre gudelige Skrifter. Men han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0463.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free