Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hiort, Peder, o. 1716-1789, Bjærgværksdirektør - Hjort, Peder, 1793-1871, filosofisk, litterærhistorisk, sproglig og publicistisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forskjellige nyttige Arbejder, og hvortil han skjænkede den største
Del af sin Formue, over 27000 Rdl., ligesom ogsaa Røros Kirke
har nydt godt af hans Gavmildhed. Han samlede og nedskrev
gode historiske Efterretninger om Kobberværket, hvilke i Forening
med Sognepræst P. S. Krags Efterretninger om Bjærgstaden
ere besørgede i Trykken af Sognepræst John Aas i Aaret 1846.
Nicolaysen, Norske Stiftelser III, 934.
Moe, Tidsskr. f. d. norske Personalhist. II, 223 ff.
Hjort og Krag, Efterretn. om Røraas Kobberverk, Fortalen.
H. J. Huitfeldt-Kaas.
Hjort, Peder, 1793-1871,
filosofisk, litterærhistorisk, sproglig og publicistisk Forfatter.
H.s Fader, nedennævnte Vikt. Kr. H.,
var først Kapellan i Taarnby paa Amager. Der fødtes P. H. som
ældste Søn 19. Juli 1793. I Aaret 1811, samme Aar, som hans
Fader fra Holmens Provsti kaldtes til Ribe Bispestol, afgik Sønnen
fra Frue Skole til Universitetet. Som Bispesøn og lovende, livlig
Student fik H. tidlig en fremskudt Position. Han var saaledes en
af Hovedlederne ved en Fest, Studenterne afholdt til Ære for de til
det nye Frederiks Universitet i Christiania bortdragende Professorer
N. Treschow og J. Sverdrup, hvilken sidste hos Universitetsungdommen
gjaldt for at repræsentere Datidens nyere og friere
Anskuelser. H. studerede først Jura, da Faderen mente, at han egnede
sig til Advokat, men opgav snart dette Studium og ligeledes et
paabegyndt theologisk Studium for, paavirket nærmest af F. C.
Sibbern, at lægge sig efter Filosofi. I 1815 vandt H. Guldmedaillen
for en Afhandling om, hvorfra den store Uenighed om Viljens
Frihed egentlig hidrører. Samtidig modtog den 22aarige Student
Opfordring fra C. Molbech til at skrive filosofisk-æsthetiserende Kritikker
i «Athene». Her optraadte H. anonymt mod Ingemanns tidligere
Værker. Saa fulgte 1816 i «Athene» H.s «Tolv Paragrafer» mod
Baggesen, og dermed fik H.s Livsbane en for ham aldeles uventet
Retning. H.s Kritik, som var en Begivenhed i Datidens litterære
Verden, og som vidnede om en ualmindelig Belæsthed og Sans for
ægte Poesi, indeholdt tillige nærgaaende, ærerørige Sigtelser, der
paadroge ham en Retssag fra Baggesens Side. Efter «Paragrafernes»
Afslutning i «Athene» udgav H. 1817 sit første navngivne Skrift,
om Baggesens Syngespil «Trylleharpen». Han sigtede Baggesen
for Plagiat og for Majestætsforbrydelse ved at byde Kongen et
Plagiat til Fødselsdagsfestforestillingen paa Theatret. Dette Skrift
inddroges under Retssagen. Men ihvorvel H. ved Dommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
