Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hohendorf (Hohndorf), Lave, 1662-1729, Officer - Hohendorf, Steen, 1625-1687
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tjeneste, blev 1690 forfremmet til Major og ved
Kingsal saaret af en Kanonkugle, 1692 atter saaret
og tillige fangen ved Steenkerke. Kort efter blev
han Oberstlieutenant og Kommandør for Bataillonen,
og da denne efter Hjemkomsten 1698 ophørte at
være selvstændig, blev H. Oberst for smaalenske
Regiment i Norge, Aaret efter for Marineregimentet
i Danmark. 1700 var han i Kjøbenhavn og blev
4. Avg. sendt ud med 6 Batailloner og 10 Kanoner
for at imødegaa Carl XII’s Landgang ved Humlebæk,
men for sent til at afslaa den. Forfremmet til
Brigader 1703 blev han 1707 tillige Overkommandant
i Rensborg, men 1708 atter sendt til Nederlandene
som Generalmajor og Chef for den derværende
Gardebataillon. Efter med Ære at have taget Del
i Slagene ved Oudenarde og Malplaquet, Erobringen
af Lille og Belejringen af Gent blev H. allerede
i Sommeren 1710 kaldt hjem, hvor han 1711 blev
Generallieutenant, 1712 hvid Ridder. Han var i
disse Aar med i Kampen mod Stenbock og kommanderede
bl. a., uagtet han strax efter Slaget ved Gadebusch
atter var udnævnt til Kommandant i Rensborg, i
Træfningen ved Koldenbüttel 12. Febr. 1713. Aaret
efter tog han sin Afsked og flyttede til Hamborg,
hvor han døde 15. Jan. 1729. H. havde 1694 i
Stralsund ægtet Cathrine Margrethe v. d. Osten
(f. 1674 d. 1719), Datter af Henrik v. d. O. til
Plüggentin og Penckum i Forpommern. Med deres Søn,
Major Carl H., der har efterladt en Del genealogiske
Optegnelser, uddøde 1787 Slægtens danske Gren.
H. W. Harbou.
Hohendorf, Steen, 1625-1687,
blev født paa Rønneholm
22. Avg. 1625 og stammede fra en i Tyskland vidt
udbredt Slægt, der fra Brandenborg var kommen til
Danmark med hans Fader, Jørgen H., som var Jægermester
hos Christian IV; Moderen var Helle Steensdatter
Laxmand til Rønneholm. Om hans Ungdomsaar vides kun,
at han fra 1636-42 gik i Skole paa Herlufsholm. Siden
har han sagtens fortsat sin Uddannelse paa sædvanlig
Vis ved fremmede Universiteter og Rejser. 1654 var
han indtraadt i Statstjenesten som Kancellijunker,
og 2 Aar efter blev han Rentemester. Denne anselige
Stilling beholdt han efter Regeringsforandringen
lige til 1679, nu under Titelen Overrentemester,
Kammerraad og Assessor i Skatkammerkollegiet. Desuden
blev han Assessor i Højesteret og steg senere
til Gehejmeraad. 1668 kalder han sig desuden
Befalingsmand over Nonneklosters Amt. Ved sin Afgang
fra Skatkammeret 1679 udnævntes han til Stiftamtmand
i Aalborg. Endelig benaadedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>