- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
519

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg, Christian Nielsen, -1686, Officer - Holberg, Ludvig, 1684-1754, Digter og Lærd

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Berømmelse i Throndhjems Tilbageerobring i dette
Aar og var i Begyndelsen af 1660 tilstede under
Svenskernes Belejring af Halden, hvor hans Folk
lede meget af Feltsygdomme, og hvorfra han vendte
hjem i April 1660. Allerede i Maj s. A. blev han
Major og i 1667 Oberstlieutenant. Som saadan deltog
han i Indfaldet i Sverige 1676 under Statholder
U. F. Gyldenløve, af hvem han var meget yndet. Han
boede baade før og siden i Bergen, hvor han undertiden
fungerede som Vicekommandant paa Bergenhus. 1679
erholdt han Afsked med Pension, men fik under et
Ophold i Kjøbenhavn i 1684 paa Ansøgning – under
Tilbud om Opgivelse af sin Fordring paa resterende
Gage – Inspektion over Bøndernes Armatur i Bergenhus
Amt, uden at han dog erholdt den ligeledes ansøgte
Karakter som Oberst. Han afgik ved Døden i Bergen
29. Marts 1686, efterladende en Del Formue, der
dog for største Delen gik tabt ved Bergens Brand
i Sept. s. A. Hans Hustru, Karen Lem (d. 1695), var
en Datter af Mag. Peder Nielsen L., Lector theol. i
Bergen og Sognepræst til Fane, samt dennes Hustru,
Abel Ludvigsdatter Munthe. Af deres 12 Børn levede
ved Faderens Død de 6, blandt hvilke nedennævnte
Ludvig H. var det yngste.

(Norsk) Hist. Tidsskr. II, 244 ff.

H. J. Huitfeldt-Kaas.


Holberg, Ludvig, 1684-1754, Digter og Lærd,
er født i Bergen 3. Dec. 1684. Hans Fader, ovennævnte
Oberstlieutenant Christian Nielsen H., døde 2 Aar
efter Ludvigs, den yngste Søns, Fødsel. Samtidig
mistede Familien sin Velstand ved Bergens Ildebrand;
men Moderen evnede dog at give sine mange Børn en
god Opdragelse. Efter hendes Død (1695) blev H. som
Officerssøn først bestemt til Militærstanden og sendt
til en Slægtning, der var Præst i Gudbrandsdalen. Kort
efter kom han dog tilbage til Bergen, hvor hans
Morbroder Peder Lem tog ham i Huset, og han gjennemgik
Latinskolen under den senere Professor Søren Lintrups
Rektorat. Skolen hørte til Tidens bedre, og H. afgik
vistnok vel forberedt til Kjøbenhavns Universitet
1702, men maatte strax efter tage Huslærerplads hos
en Provst paa Voss, hvor han ogsaa øvede sig i at
prædike. Stillingen egnede sig dog ikke for ham;
1703 drog han atter til Kjøbenhavn og tog i Løbet
af et Aar filosofisk og theologisk Examen, foruden
at han lagde sig efter nyere Sprog; men derefter
maatte han paa ny tjene som Huslærer, denne Gang hos
Lektor Smith (identisk med Biskop Niels Smed (XVI, 106))
i Bergen, hvis Rejsedagbøger vakte H.s egen Rejselyst.
Han skrabede en lille Sum sammen og afrejste endnu i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:01 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/7/0521.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free