- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
569

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holm, Gustav Frederik, f. 1849, Søofficer og Opdagelsesrejsende - Holm, Hans, -1793-, politisk Flyveskriftforfatter - Holm, Hans Jørgen, f. 1835, Arkitekt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

geografiske Selskab i Paris «la Roquette-Medaillen», der uddeles
hvert 4. Aar som Belønning for videnskabelig udførte Rejser. –
For Tiden er H. Chef for Søkortarkivets 1. Afdeling. 1886 ægtede
han Anna Mathea Rosenstand, f. Heiberg, Datter af Kammerraad H.
og Enke efter Kolonibestyrer R.

Meddelelser om Grønland VI. IX. X.

P. Lauridsen.


Holm, Hans, –1793–, politisk Flyveskriftforfatter.
H., der var født i Odense, hvor hans Fader, Wolrad H. (d. 1765), var
Borgmester, levede først som Prokurator paa Langeland og bosatte sig
siden i Kjøbenhavn. Han fik 1783 Kancelliraads Titel; men efter
at han 1786 havde udgivet et lidet betydeligt Skrift om Embedsvæsenet,
kom han til sin Ulykke ind i en farlig Skribentvirksomhed.
Der faldt en stærk Mistanke paa ham for at staa i Ledtog med
Porcellænshandler M. Brabrand (II, 580), der 1793 blev sat under
Tiltale paa Grund af et Flyveskrift imod Regeringen. H. gjaldt
for at være Forfatter til en Piece: «Til Publikum fra Louise
Brabrand», der udkom efter den nys nævnte Porcellænshandlers Fængsling,
og han blev selv sat fast. Sagen imod ham trak ud Aar
efter Aar, og han virkede selv efterhaanden dertil ved fra sit
Fængsel at udgive en Række lidenskabelige Flyveskrifter, rettede
imod Regeringsavtoriteterne. Naturligvis bleve disse Skrifter dragne
ind under hans Sag. Ved en Kommissionsdom af 4. Jan. 1799 blev
han dømt til at miste Ære og Gods; men Sagen blev indstævnet
for Højesteret. Selv nu fortsatte han stedse hidsigere sin ubesindige
Forfattervirksomhed. Han erklærede i et af sine Smaaskrifter, at
han vilde indstævne Kancelliet og Højesteret for Landets øverste
Domstol. Kronprinsen blev saa forbitret over dette Skriblervæsen,
at han spurgte Kancelliet, om det ikke kunde hindres, da H.s Sag
ellers aldrig vilde komme til Ende. Dette skete dog, da Højesteret
18. Dec. 1799 dømte ham til foruden at have forbrudt Ære og
Boslod at forvises Kongens Riger og Lande. Han tog siden
Ophold i Tyskland. H. nød kun liden almindelig Agtelse; men hans
Sag vakte ikke ringe Opsigt og gav de daværende Oppositionsmænd,
Gudenrath, Malthe Bruun og Heiberg, Stof til Angreb paa Regeringen.

Nyerup, Lit. Lex.

E. Holm.


Holm, Hans Jørgen, f. 1835, Arkitekt.
H., som er født i Kjøbenhavn 9. Maj 1835, er Søn af Etatsraad, Administrator i
Kreditkassen Carl Jacob H. (f. 1796 d. 1875) og Johanne Henriette

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0571.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free