- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
581

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holm, Jørgen Tyge (eller, som han sædvanlig blev kaldt, Georg Tycho), 1726-59, Botaniker - Holm, Lars Jess, 1791-1851, Kancellideputeret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Disciple. Aaret efter foretog han en botanisk-økonomisk Rejse
gjennem en stor Del af Danmark, blev 1759 ansat som Professor
i Økonomi ved Naturaliekabinettet paa Charlottenborg, hvis
naturhistoriske Musæum han havde grundlagt ved Hjælp af sine egne
værdifulde Samlinger, men døde allerede 25. Sept. s. A. i sit 34.
Aar, umiddelbart før han paa offentlig Bekostning skulde tiltræde
en Rejse til England for at undersøge dette Lands Agerbrug og
Økonomi. Han var udset til at deltage i Udgivelsen af «Flora
Danica», hvad der vidnede om hans Anseelse som Botaniker, og
hans tidlige Død maa anses for et Tab for den botaniske Videnskab.

Naturhist. Tidsskr. 3. R. VI.

E. Rostrup.


Holm, Lars Jess, 1791-1851, Kancellideputeret,
en Søn af Konferensraad Ole Pedersen H. (f. 1751 d. 1828) og Anna Cathrine
f. Dytskov (f. 1761 d. 1835), fødtes i Kjøbenhavn 17. Marts 1791,
blev 1808 dimitteret fra Borgerdydskolen i Kjøbenhavn og tog 1811
juridisk Examen. Faderen (der 1766 havde begyndt sin Embedsbane
som Skriver i Brandforsikringskontoret, 1780 var bleven Fuldmægtig,
1786 Bogholder sammesteds, 1791 Kommitteret i Økonomi-
og Kommercekollegiet og fra 1816-26 var Deputeret i danske
Kancelli for Brandforsikringssagernes Vedkommende) havde allerede
1809 faaet ham ansat som Kopist i Kontoret for Landbygningernes
Brandforsikring; 1813 blev han Fuldmægtig sammesteds, fungerede
1817-20 tillige som Chef for dette Kontor, blev i Begyndelsen af
1821 Fuldmægtig i det kort forinden oprettede fælles Kontor for
Kjøbstædernes og Landets Brandforsikringsvæsen, men udnævntes
faa Uger efter til Assessor i den kgl. Landsover- samt Hof- og
Stadsret, 1837 til Assessor i Højesteret og blev 1839 Deputeret i
det danske Kancelli, Chef for dettes 1. Departement samt tillige
(indtil Udgangen af Aaret 1840) Decisor for de under Kancelliets
4. Departement sorterende Regnskaber for offentlige Stiftelser og
Legater. Ved Kancelliets Omordning 1848 afskedigedes han, da
han ikke ønskede at overtage den ham tilbudte Stilling som
Departementschef i Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet.
Han var tillige fra 1839 til sin Død, 1. Nov. 1851 i Kjøbenhavn,
med en kort Afbrydelse i 1848 Medlem af den overordnede Tiendekommission
og fik 1841 Sæde i den angaaende Overbestyrelsen af
det hele Kirke- og Undervisningsvæsen nedsatte Kommission. 1816
blev han Kancellisekretær, 1831 Justitsraad og 1848 Konferensraad.
I flere Aar (1833-39) var han Medudgiver af «Juridisk Tidsskrift»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0583.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free