- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
583

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holm, Niels Emil Severin, 1823-63, Maler - Holm, Niels Johannes, 1778-1845, religiøs Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Holm, Niels Emil Severin, 1823—63, Maler.
Emil H. var født i Aarhus og Søn af Organist Peter H. og Birgitte f. Stigsen.
Faderen var oprindelig Drejer, men viste kunstneriske Anlæg
og uddannede sig under Gebauer til Landskabsmaler; dog dyrkede
han Musikken som sit Hovedfag. Efter den 1. slesvigske Krig
udstillede han i Kjøbenhavn nogle Panoramaer fra forskjellige
af Kampene, hvortil han havde malet Landskaberne, Sønnen Figurerne.
Denne, der havde lært Begyndelsesgrundene i Prins Ferdinands
Tegneskole i Aarhus, kom 1841 til Kjøbenhavn, blev sat i Malerlære
og besøgte Kunstakademiet; i 1844 vandt han den mindre
Sølvmedaille i Dekorationsklassen, men gik derefter over til
Modelskolen og vandt 1849 den mindre, 1853 den store Sølvmedaille og
1854 en Pengepræmie. Han begyndte at udstille 1854, væsentlig
Prospekter, rejste i 1857 udenlands og opholdt sig navnlig paa
Sicilien indtil Begyndelsen af 1863. Et i 1859 hjemsendt Billede,
«Udsigt fra Taormina», vakte saa megen Opmærksomhed, at han
s. A. fik en Rejseunderstøttelse paa 400 Rdl. og i 1862 200 Rdl.,
rimeligvis til Hjemrejse. Efter et Besøg i sin Fødeby var han i
Færd med at gjenoptage sin Kunstnervirksomhed, da Døden bortrev
ham 29. Dec. 1863. H. var ugift.

Weilbach, Konstnerlex.

Ph. Weilbach.

Holm, Niels Johannes, 1778—1845, religiøs Forfatter,
er født i Sønder Farup ved Ribe 3. Marts 1778. Faderen var Skrædder
og flyttede senere til Sild, hvor han levede i smaa Kaar. Sønnen
maatte tidlig arbejde strængere, end han kunde taale, hvorved han
blev forvoxen. Efter Konfirmationen blev han først sat i Lære som
Handskemager, derefter, da han ikke kunde udholde Arbejdet, som
Lakerer. Han drog til Tyskland, blev Medlem af Brødremenigheden
og opholdt sig 11 Aar i Neuwied. Da han tillige med en Del af
Menigheden var blevet smittet af Tidens frivole Tone, blev han
ved en Visitats udstødt af denne; han kom da 1805 hjem til
Faderen og tog siden Arbejde hos en Lakerer i Christiansfeld. Paa
Anbefaling af J. F. Boesen i Vigerslev (II, 461) blev han antaget
som Skolelærer, og efter at have virket som saadan 10 Aar og 1816
underkastet sig en Examination af Generalsuperintendent Adler
sendtes han til England for at være Lærer ved Brødremenighedens
Skole i Fulnek. 1820-34 var han Forstander for Brødremenigheden
i Christiania. Her fra vendte han tilbage til Christiansfeld, hvor
han virkede som Eftermiddagsprædikant til sin Død, 26. Maj 1845.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0585.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free