- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
586

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holm, Peder, 1706-77, Theolog - Holm, Peter, 1733-1817, Amtmand - Holm, Peter Alberg, 1823-92, Præst og Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bitreste Modstander; og Balle, som i sine yngre Aar havde været
i Kridthuset hos H., havde senere som Professor paadraget sig
hans stærke Fjendskab. Det har været et almindeligt Sagn, at H.,
der i 1774 var den eneste Doktor i det theologiske Fakultet, skulde
have nægtet at kreere Balle ved hans Doktorpromotion i Anledning
af Arveprinsens Formæling, fordi H. skulde have Mistanke til hans
Orthodoxi og derfor skulde have ytret, at han «ej vilde lægge
Haand paa den Kjætter»; men Anledningen til H.s Modstand ved
denne Lejlighed var, at Balle havde injurieret ham og ikke vilde
give ham Oprejsning og «derfor levede i vitterlig Synd». H. stod
i Kampen for det gamles Bevarelse aldeles isoleret; og næppe
havde Døden lukket hans Øjne, før en Række af de Forandringer,
han havde modarbejdet, blev gjennemført.

J, H. Schlegel, Oratio in memoriam P. H.; overs. af Nyerup.
Nye lærde Tid. 1750, S. 73 ff.
J. Møller, Nyt theol. Bibl. III, 37 ff.
Suhms Saml. Skrifter X, 33 f.
Kirkehist. Saml. 4. R. I, 324 f; II, 372 f. 385.
Steenstrup, Dansk Maanedsskr. 1865, I, 98 ff. 432 ff.
Jonge, Kjøbenhavns Beskriv. S. 175.

A. Jantzen.

Holm, Peter, 1733—1817, Amtmand,
formentlig født i Nyborg og Søn af Stads- og Garnisonskirurg sammesteds Thomas Nicolai H. og Cathrine Lucie f. v. Lengerchen. Han blev juridisk Kandidat
1751, Assessor i Hofretten i Kjøbenhavn 1757, Avskultant i
General-Landøkonomi- og Kommercekollegiet 1761, Kommitteret sammesteds
1764, Justitsraad 1767 og s. A. Amtmand i Nordlandene, 1771 Amtmand
i Bratsberg Amt og 1773 i Lister og Mandals Amt, 1780
Etatsraad. Han entledigedes som Amtmand fra 1. Jan. 1806 med
fuld Gage og døde i Christianssand 26. Maj 1817. Han har skrevet
en værdifuld Beskrivelse over Lister og Mandals Amt, der er trykt
i «Topografisk Journal» II—V, samt efterladt betydelige Samlinger
til et dansk-norsk Adelslexikon, der nu bevares i Universitetsbibliotheket
i Christiania. Af det genealogiske og heraldiske Selskab
var han Medlem fra dets Stiftelsesaar 1777. Han blev 1768 gift
med Sara Hornemann (f. 22. Maj 1745 d. 1794), Datter af Assessor
Henrik Carstensen H. til Rejnskloster og Sara f. Hammond.

Halvorsen, Norsk Forf. Lex.
Meddel. fra Geh. Arkivet 1886—88 S. 169.
Richter, Jurid. Stat S. 138.
Werlauff, Det kgl. danske Selskab S. 134. 190. 267.
Personalhist. Tidsskr. 2. R. II, 51.

H. J. Huitfeldt-Kaas.

Holm, Peter Alberg, 1823—92, Præst og Forfatter,
fødtes 24. Maj 1823 paa Nordstrømø blandt Færøerne, hvor hans Fader,
Niels Lassen H. (d. 1839), var Sognepræst. 1832 sendtes han til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0588.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free