- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
24

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Holstein, Carl, 1700-63, Gehejmeraad - Holstein, Christian Ditlev Greve, 1707-60, Amtmand - v. Holstein, Christian Frederik, 1678-1747, Overhofmarskal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kammerherre. Aaret efter ansattes han som
Regeringsraad i Overretten paa Gottorp og Landraad,
hvoraf man maaske tør slutte, at han har hørt til
Dronning Anna Sophies Parti, som den nye Regering
ønskede fjærnet. 1735 blev han 1. Deputeret i det
slesvig-holstenske lokale Rentekammer og Ridder af
Danebrog, 1738 Gehejmeraad; 1741 udnævntes han til
Amtmand i Gottorp og Stapelholm, men allerede 1744
gik han som Ambassadør til St. Petersborg, hvor
det lykkedes hans taktfulde og dygtige Optræden
nogenlunde at gjenoprette Danmarks gode Forhold
til Rusland, i det der 10. Juni 1746 sluttedes en
Forbundstraktat paa 15 Aar mellem de to Stater. Efter
Christian VI’s Død, da Marinens Bestyrelse omordnedes,
og Danneskjold afskedigedes, kaldedes H. til det
betroede Embede som Oversekretær for Søetaten og
Præses i Admiralitetskollegiet, hvilken Stilling
han beklædte til sin Død; 1747 havde han faaet Ordenen
l’union parfaite og 1752 Elefantordenen; død som
Gehejmekonferensraad 6. Febr. 1763. En samtidig
noterer kans Død med den Bemærkning: «en god og
elsket Mand». H. ejede ikke noget Jordegods,
men havde indtil 1760 Landstedet «Retraite»,
det nuværende Skodsborg. Gift 1. (22. Juli 1735)
med Benedicte Christine f. Ahlefeldt (f. 19. Marts
1708 d. 24. Febr. 1741), Datter af Wolf Christian
A. til Lammershagen (ved Lütjenburg); 2. (16. Febr. 1748) med Anna
Margrethe Dorothea f. Ahlefeldt (29. Juli 1759), Datter
af Overjægermester Claus A. til Geltingen og
Enke efter Carl Ludvig Baron Kønigstein.

(Norsk) Hist. Tidsskr. 2. R. II, 139.
Danmarks Adels Aarbog 1885, S. 198.
Holm, Danmark-Norges Hist. 1720-1814 II, 242 ff.

G. L. Wad.


Holstein, Christian Ditlev Greve, 1707-60, Amtmand.
H., en Søn af nedennævnte Storkansler
Ulr. Adolf Greve H. (d. 1737), blev født 6. Marts 1707,
udnævntes 1725 til Kammerjunker og beskikkedes 1728
til Amtmand over Flensborg Amt. 1729 udnævntes han
til hvid Ridder, 1734 til virkelig Landraad, 1744 til
Gehejmeraad og 1754 til Gehejmekonferensraad. 1758
fik han Ordenen l’union parfaite. Han døde 20. Maj
1760. H. ægtede 29. Okt. 1729 Catharine Elisabeth
v. Holstein (f. 30. Avg. 1712 d. 8. Marts 1750),
Datter af Oberst Hans Joachim v. H. til Fresenburg.

Danmarks Adels Aarbog 1885, S. 177.

Louis Bobé.


v. Holstein, Christian Frederik, 1678-1747, Overhofmarskal,
var en yngre Broder til ndfr. nævnte
Storkansler Ulr. Adolf Greve H. (d. 1737) og blev født
8. Maj 1678. Han kom tidlig ind i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free