- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
32

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holstein, Frederik Conrad Greve, 1704-49, Officer - v. Holstein, Frederik Conrad, 1771-1853, Officer, Hofmand, Theaterchef

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gjenstand var en af Hovedstadens fornemste Damer (Gehejmeraadinde
Rosenkrantz, f. Skeel). Sagen vakte stor Forargelse, ikke mindst
hos selve Christian VI, og da der kort efter i Anledning af den
polske Tronfølgekrig sendtes et dansk Korps til Tyskland (1734-35),
er det sikkert kommet H. ret belejligt. Han fik her først Ansættelse
som næstkommanderende ved Henrik Bielke Kaas’ (2. jyske)
Rytterregiment, men blev nogle Maaneder senere Chef for 5. jyske;
da imidlertid endnu s. A. hans Halvbroder Grev Christian Friis
(V, 414) tog Afsked, overtog H. i Steden dennes Regiment, det
senere oldenborgske, og beholdt det, indtil han 1747 afstod det til
sin Formands Svigersøn, Grev Wedel-Friis. H., der 1739 var bleven
Generalmajor, fik nu Generallieutenants Karakter og udnævntes tillige
til Gehejmeraad. Allerede 1. Nov. 1749 afgik han ved Døden.
Foruden Grevskabet Holsteinborg ejede han Basnæs (fra 1746) samt
de store holstenske Godser Farve og Waterneverstorf. Disse, af
hvilke det sidste endnu er i Slægtens Besiddelse, havde han faaet
med sin Hustru, Lucie Henriette f. Blome (f. 26. Juli 1713, gift
22. Juni 1729, d. 16. April 1772), Datter af Gehejmeraad Henrik B.
(II, 428). Hun blev 1758 Dame de l’union parfaite.

Danmarks Adels Aarbog 1885, S. 174.

H. W. Harbou.


v. Holstein, Frederik Conrad, 1771-1853, Officer, Hofmand, Theaterchef.
H., født 19. Febr. 1771, Søn af Herredsfoged Adam
Caspar v. H. (f. 1741 d. 1817, Søn af nedennævnte Henning Christoffer
v. H., d. 1753) og Hustru Birgitte (f. 1737 d. 1788), Enke efter
Maanedslieutenant Wandal, fik 1791 Udnævnelse som Sekondlieutenant
i sjællandske Infanteriregiment, hvorfra han 1793 indtraadte i
Livgarden til Fods, først i Fændriks, Aaret efter i Sekondlieutenants
Nummer. Den statelige Gardeofficer, vindende og dannet i Væsen
og Optræden, gjorde almindelig Lykke ved Hoffet, og fra 1799, da
han blev ansat som opvartende Kammerjunker hos Kronprinsen,
knyttedes han paa en ejendommelig Maade i den ovfr. nævnte
3dobbelte Egenskab fast til dette for over en Menneskealder. Til
en Begyndelse saa det dog ud, som om Soldatens Rolle var
udspillet, i det han allerede det følgende Aar søgte og fik sin Afsked
af Krigstjenesten. Men Englændernes Ankomst 1801 vakte en i
over et Hundredaar ukjendt krigersk Stemning, der bragte Mænd
af alle Livsstillinger til at træde under Vaaben, og 15. April
approberede Kongen, at «et Jægerkorps, som adskillige unge Mænd have
forenet sig om at oprette under Anførsel af Kammerjunker Holstein,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free