Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holstein, Johan Ludvig Carl Christian Tido Greve, f. 1839, Politiker - Holstein, Ludvig Henrik Carl Herman Greve, 1815-92, Minister, Agronom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udsoningen med Berg og medvirkede i Nov. 1884 til Dannelsen af
«det danske Venstre», men nærmede sig alligevel Hørup og var
ivrig for at tilspidse Kampen, hvorved det nye Brud fremkaldtes
1885. Han søgte senere at oprette Skaden, dels ved hemmelige
Forhandlinger med Ministrene om et Forlig 1887 og 1888, dels ved
Bestræbelser for at samle Godsejere og Bønder til fælles Optræden
(Forbud imod Kunstsmør 1888); men da intet af disse Forsøg
lykkedes, og da hans gjentagne Svingninger imellem Venstres
Grupper efterhaanden havde undergravet Tilliden til ham, opgav
han i Sommeren 1890 Ævred, nedlagde sit Valgbrev og forlod kort
efter Landet med sin Familie for at tage Bolig i Schweits (Freiburg).
H. ægtede 1867 Henriette Løvenørn (f. 1842), Datter af
Gehejmelegationsraad Frederik L. (f. 1798 d. 1849).
Zodiacus, Parlamentariske Stjernebilleder S. 123 ff.
Topsøe, Polit. Portrætstudier S. 140 ff.
Emil Elberling.
Holstein, Ludvig Henrik Carl Herman Greve, 1815-92, Minister, Agronom,
var en Søn af ovennævnte Frederik Adolf
Greve H. og blev født 18. Juli 1815. Allerede 1836 tiltraadte
han ved Faderens Død Grevskabet Holsteinborg, samme Aar som
han, efter en Immatrikulation ved Berlins Universitet, tog
Studentexamen i Kjøbenhavn. Sin første Tid som Lensbesidder helligede
han til det noget forsømte Grevskabs Administration. 1840 blev
han Hofjægermester, 1851 Kammerherre. Han valgtes i 1848 til
Stænderdeputeret, men fik som saadan kun Lejlighed til at
deltage i den korte Session, som prøvede Valgloven til den
grundlovgivende Rigsforsamling. Han var paa hint Tidspunkt udpræget
konservativ, var i Foraaret 1849 en af de 37 Mænd, som stiftede
den «patriotiske Forening» og i et Manifest udtalte, at Regeringens
Grundlovsudkast ved sin Rigsdagsordning vilde «undergrave
Monarkiets Grundvold og bringe Staten i en mellem Anarki og Despoti
svævende Tilstand», og senere deltog han i Stiftelsen af den af
Blixen-Finecke, Haffner o. fl. ledede Godsejerforening. I det aktive
politiske Liv deltog han dog først fra 1856, da han i Febr. valgtes
i 1. Kreds (Kjøbenhavn og Sjælland) til Medlem af det ved
Forfatningen af 2. Okt. 1855 skabte Rigsraad. Han sluttede sig her,
uden for øvrigt at tage nogen Del i Forhandlingerne uden ganske
undtagelsesvis, til den af Bluhme, David, Tillisch, Heltzen o. fl.
repræsenterede reaktionære og udpræget helstatlige Retning. Under
den interessante Kamp, som rejstes af Raadets 11 slesvig-holstenske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
