- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
77

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hoppe, Torkil Abraham, 1800-71, Amtmand - Hoppensach, Friderich Ferdinand, 1817-78, Danser - Hopstock, Frants Philip, 1746-1824, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kammerherre Chr. Fr. Otto B.; efter hendes Død ægtede han 7. April 1860
Christine Caroline Platou (f. 23. April 1825), en Datter af Justitsraad,
Kasserer ved Øresunds Toldkammer Chr. T. P. – Af hans Sønner
blev Johan Christopher H. (f. i Reykjavik 23. Nov. 1841, Student
1859, jurid. Kand. 1864, Kontorchef i Indenrigsministeriet 1880) 1885
Amtmand over Randers Amt.

G. Kringelbach.


Hoppensach, Friderich Ferdinand, 1817-78, Danser.
Født i Kjøbenhavn 7. Maj 1817 og Søn af Parykmagermester Hans
Heinrich H. og Johanne Cathrine f. Henningsen kom H. alt som
Barn paa det kgl. Theaters Balletskole og fik Undervisning af
Bournonville. Som egentlig Danser havde H. ikke nogen videre
Betydning for Balletten, men desto rigere var hans Virksomhed
som Mimiker. I denne Retning gjorde han sig først bemærket
29. Marts 1842, da han ved den første Opførelse af «Napoli» med
stort Mesterskab mimisk udførte et Recitativ som Gadesanger, og
fra den Tid anvendte Bournonville ham med stort Held i næsten
alle sine Balletkompositioner. Blandt Roller, i hvilke han særlig
har udmærket sig som komisk Mimiker, kunne nævnes: Dufour i
«Konservatoriet», Gert i «Kermessen i Briigge», Kineseren i «Zulma»,
Niels Klokker i «Brudefærden i Hardanger», Diderik i «Et Folkesagn»,
Hassan i «Abdallah», Pater Francesco i «Blomsterfesten i
Genzano», Guldbrand Skaffer i «Fjældstuen», Hovmesteren i «Fjærnt
fra Danmark» og Scrivano’en i «Pontemolle». Han ægtede 1841
Marie Kirstine Sørensen (f. 3. Avg. 1813) og afskedigedes af Theatrets
Tjeneste ved Aarets Udgang 1876. Han døde 17. Juni 1878.

Edgar Collin.


Hopstock, Frants Philip, 1746-1824, Præst,
født paa Kongsberg 1746 (døbt 19. Nov.). Faderen, Andreas H. (d. 1750), var
Holzførster, Moderen hed Maren Hoffmann f. Krogh. Han
informeredes først privat, siden i Bergens Skole og dimitteredes her fra
1764. 1766 vendte han tilbage til Norge og skaffede sig Livsophold
som Informator, bl. a. 3 Aar i Holmestrand. Her blev han af
Grev Wedel kaldet til Sognepræst i Skovger, drog der fra til
Kjøbenhavn og fik Attestats 1772. S. A. blev han af Greven kaldet
til Vaale Sogn, hvor han 1790 blev Provst. 1788 havde han paa
sin Præstegaard Besøg af Kronprinsen (Frederik VI), der tillod ham
personlig at «henvende sig til ham ved Lejligheder». 1797 blev
det første norske Skolelærerseminarium oprettet i Tønsberg, og H.,
der havde Ry som en duelig og erfaren Lærer, blev beskikket til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/8/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free