Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hoyer, Caspar, 1540-94, hertugelig Raad og Staller - Hoyers, Anna Ovena, 1584-1655, Digterinde, religiøs Sværmerske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kraftig at tage sig af Digevæsenet, og han siges at have bidraget
væsentlig til, at Slottet i Tønning blev bygget. Ved hans Død,
19. Nov. 1594, lød der stærke Lovtaler over ham som «Fædrelandets
Lys og Ære», som en Mand, «der var udmærket ved Gudsfrygt,
Lærdom, Dyd ogVisdom». En kort Beskrivelse af Ejdersted haves
fra hans Haand. Han efterlod 8 Børn, deriblandt Sønnerne Conrad
Wolf til Wolfsbüttel (d. 1606 paa Tønning Slot) og Herman til Hoyerswort,
der blev Faderens Efterfølger som Staller i Ejdersted, gift
med ndfr. nævnte Anna Ovena Hoyers.
Moller, Cimbria lit. Prov.-Berichte 1790, II, 633 ff.
Rørdam, Hist. Kildeskr. 2. R. II.
H. F. Rørdam.
Hoyers, Anna Ovena, 1584-1655, Digterinde, religiøs Sværmerske.
Denne i flere Henseender mærkelige Kvinde var født i
Koldenbüttel i Ejdersted og var en Datter af Hans Owens, en
meget formuende Mand, der ogsaa vides at have haft litterære
Interesser og navnlig at have syslet med Astronomi. Hun fik en
fortrinlig Opdragelse og blev ikke fremmed for den klassiske
Dannelse. 15 Aar gammel ægtede hun (1599) Herman Hoyer (s. ovfr.),
Staller i Ejdersted, der med hende fik en meget rig Medgift. De
boede paa Hoyerswort, et af de faa Herresæder i Marskegnene.
Fruen syslede i sine ledige Timer med Poesi. Hendes første Forsøg
i Litteraturen udkom psevdonymt i Slesvig 1617. Efter hendes
Mands Død 1622 sad hun som Enke paa Hoyerswort med 5 Børn.
Der var paa hin Tid i Marskegnene forskjellige stærke religiøse
Bevægelser af sværmerisk Art. Af disse blev den rige og fornemme
Frue i høj Grad greben, navnlig efter at hun var kommen i
Forbindelse med Separatisterne Nicolaus Knutzen Teting og Hartvig
Lehmann, der, fordrevne fra Flensborg, havde søgt Tilflugt i Husum
og Egnen der omkring. Teting gav hun Bolig i Porthuset ved
Hoyerswort, og paavirket især af ham fattede hun et glødende
Had til det lutherske Præsteskab med dets sædvanlige formelle
Universitetsdannelse. Disse aandsforladte Præster havde forfulgt
hendes ovennævnte Venner, og nu maatte de bøde derfor ved at
blive gjennemheglede og paa det haanligste trakterede af Fruens
hvasse Pen. I sin grove Satire «De denische Dörp-Pape» har hun
navnlig givet sin Galde frit Løb. Selvfølgelig besøgte hun ikke
den offentlige Gudstjeneste hverken paa Hoyerswort eller i Husum,
hvor hun flyttede ind i Familiens anselige Gaard for at være
nærmere ved ligestemte Sjæle. Derimod holdt hun Husandagter og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
