Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høyen, Niels Laurits, 1798-1870, Kunsthistoriker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forelæsning i en af Universitetets Høresale. Men det varede ikke
længe, før Akademiet aabnede ham sin store Festsal, der den Gang
tillige var Hovedlokalet for dets Afstøbningssamling og altid
kaldtes «Antiksalen». Her, mellem græske Guder og Gudinder, mellem
Ægineternes stive Alvor og Phidias’ fuldendte Kunst, samledes
hver Ugedag en saa talrig Kreds, som Salen kunde rumme, fra
det kjøbenhavnske Aandslivs forskjellige Lag, lige fra gamle
Universitets- og Akademi professorer til unge Studenter og Kunstnere.
Gjennem tætte Klynger maatte han med sin ejendommelige,
haltende Gang (thi hans ene Ben var kortere end det andet) bane sig
Vej til den aabne Skammel, der var hans Katheder; undervejs,
ombyttede han Hatten med den sorte Fløj els Kalot, kastede et
prøvende Blik hen over Rækken af de opstillede Illustrationer til
Foredraget, og samtidig med at han rakte den røde Liberist sin
Hat og Overfrakke, talte han allerede! Uden at trættes talte han
for det meste et Par Timer, og uden at trættes fulgte den tætte
Tilhørerkreds hans beaandede Ord. Han begyndte sin Forelæsningsrække
med at behandle Oldtidens Kunst, gik historisk fremad Aar for Aar
og naaede opad mod den nyere Tid, om end det vilde
have krævet Aar endnu af hans Liv, hvis han skulde være bleven
færdig. Kun enkelte Partier af disse Forelæsninger ere bevarede
i Tilhøreres Kollegiehæfter, et enkelt, Forelæsningen over Rafael,
er udgivet (1875), et samlet Haandskrift til hele Rækken har aldrig
været til fra hans egen Haand. Han forberedte sig i Hovedet og
talte frit, som Ordene med aldrig svigtende Flugt faldt ham i
Munden.
Over for en hel anden Kreds af Tilhørere fik han ogsaa
Lejlighed til at udøve en Paavirkning af vidtrækkende Betydning, da
Selskabet for Danmarks Kirkehistorie fra 1852 begyndte at holde
Møder rundt om i Landet, hvor en anseligere Kirke, først og
fremmest Domkirkerne, gav et passende Udgangspunkt. Selskabet
fik H. til saa at sige hvert Aar at holde et Foredrag, sædvanlig
om den Kirke, hvori Mødet blev holdt, og disse Foredrag, hvorved
de dannede Kredse hele Landet rundt fik Øjet opladt for, hvad de
hver især ejede af værdifuld Kunst, har skabt en Interesse for vore
Minder, som satte sin betydningsfuldeste Frugt i Ombygningen eller
Gjenopførelsen af Viborg Domkirke (1864-76), hvori under H.s,
stadige og begejstrede Ledelse 3 af Landets anseteste Arkitekter
efter hinanden nedlagde deres Kundskab, Arbejdskraft og
kunstneriske Snille.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
