- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
282

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ingeborg, Dronning af Norge, o. 1244-1287 - Ingeborg, -1131- , (ægtede Knud Lavard (o. 1116))

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Ingeborg, Dronning af Norge, o.1244-1287,
næstældste Datter af Kong Erik Plovpenning, blev i Vaaren 1261 af den danske Formynderregering trolovet med den unge Konge i Norge Magnus
(Lagabøter) og hentet fra det Kloster, hvori hun opholdt sig nær
Horsens, af et norsk Gesandtskab. Brylluppet stod i Bergen 11. Sept.
med stor Pragt; det foregik i den endnu bevarede «Kongehal»,
og saa vel I. som Brudgommen blev kronet i Bergen 14. Sept.
Med Magnus, som tiltraadte Regeringen efter sin Faders Død 1263,
synes I. at have levet et lykkeligt Samliv, men spillede ingen
politisk Rolle; hun fødte ham 4 Sønner, af hvilke 2, Olaf (f. 1262) og
Magnus (f. 1264), døde smaa, de 2 yngre, Erik (f. 1268) og Haakon
(f. 1270), bleve efter hinanden Konger i Norge. Efter Magnus’ Død 1280
fik I. som Enkedronning Indflydelse paa sin Søn Kong Eriks
Formyndere og endnu mere paa sin Søn, efter at denne 1283 var
erklæret myndig. Hun anvendte denne især mod sit Fædreland,
i det den Arv, der tilkom hende efter hendes Fader, under de
forvirrede Forhold i Erik Glippings Ungdom ikke var udbetalt
hende. Hun begyndte endog ved sin Tilhænger Baronen Alf
Erlingsen, der styrede hendes Godser i Borgesyssel, en halv privat
Fejde med Danmark, men som efterhaanden indviklede Norge i en
uheldig Krig med de tyske Stæder og i et fjendtligt Forhold med
Danmark. Stormændene i Danmark, Grev Jacob af Halland o. fl.,
nærmede sig hende og godkjendte hendes Ret, kort Tid før
Sammensværgelsen mod Erik Glipping kom til Udbrud; men
da «Kongemorderne» maatte flygte fra Danmark og gik i den
norske Konges Tjeneste, var Dronning I. allerede død (24. eller
26. Marts 1287).

Munch, Det norske Folks Hist. IV, 1 og 2.
Suhm, Hist. af Danmark X.

Gustav Storm.


Ingeborg, –1131–, Datter af den russiske Fyrste Mstislav
og Christine, den svenske Kong Inge I’s Datter, ægtede Knud
Lavard (o. 1116). Uhistorisk er Sagafortællingen om Knuds Bejlen
ved Kjøbmanden Vidgaut; Giftermaalet skyldtes I.s Moster Dronning
Margrethe Fredkulla, der endog gav I. en Del af sit svenske
Fædrenegods i Medgift. Forgjæves fraraadede I. Knud at drage
til Julegildet i Roskilde (1130)-, 8 Dage efter hans Mord fødte hun
Sønnen Valdemar (Jan. 1131). Alt tidligere var hun bleven Moder
til Margrethe, Kirsten og Cathrine. Da Høvdingen Christiern
Svendsen efter Erik Emunes Drab vilde gjøre den lille Valdemar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0284.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free