- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
333

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Iversen, Jørgen, (med Tilnavn Dyppel), 1638-83, Gouvernør paa St. Thomas - Iversen, Peder, -J562, Prælat - Iversen, Peter Axel Thorvald, 1844-92, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Søsterdatter Margrethe Christensdatter. Hun overlevede Rædslerne paa
Skibet og kom siden endnu 2 Gange i Ægteskab, første Gang med
den Mand, der bestyrede de betydelige Plantager, J. I. havde efterladt
sig. Sikrere Adkomst for J. I. til et berømmeligt Eftermæle
var dog det Ry, der overlevede ham, som en ufortrøden, djærv
og hæderlig Person og Embedsmand, hvis kraftige Livsgjerning
blev Grundlaget for det lille, men til Tider rigt blomstrende danske
Herredømme i Vestindien.

Personalhist. Tidsskr. 2. R. VI.

Fr. Krarup.


Iversen, Peder, –1562, Prælat,
var født i Halland og havde rimeligvis studeret udenlands. 1524 nævnes han som Magister og Kannik i Lund, da hans bekjendte Landsmand Hallandsfaren
Poul Helgesen (VII, 294), hvem han havde beskyldt for at hylde
lutherske Meninger, i en mærkelig Skrivelse til ham søgte at
imødegaa denne Beskyldning. Heraf fremgaar bl. a., at P. I. var
blandt dem, der holdt stærkt paa Katholicismen. 1536 var han
som Repræsentant for Lunds Kapitel indkaldt til at deltage i
Forhandlingerne angaaende Affattelsen af Kirkeordinansen. Men da
han med sine Anskuelser her var i absolut Mindretal, var hans
Tilstedeværelse for saa vidt betydningsløs. Hans Navn (Petrus
Jairi) findes dog blandt de øvrige Underskrifter, der tryktes ved
Enden af den latinske Kirkeordinans (1537); men deraf kan næppe
gjøres nogen Slutning angaaende den Stemning, hvori han har
givet denne Underskrift. 1544 deltog han i den offentlige
Disputats, som adskillige Medlemmer af Kapitlet i Lund havde med
Professorerne i Kjøbenhavn om Religionssager 1558 valgtes P. I.
til at beklæde Kantordømmet, et af Prælaturerne i Kapitlet. Han
døde 15. April 1562. En kort Chronicon Danicum 1274-1497,
især omhandlende Forhold, der berøre Lunds Ærkesæde, bærer
hans Navn.

Rørdam, Hist. Kildeskrifter I, 116 ff. 257 ff.

H. F. Rørdam.


Iversen, Peter Axel Thorvald, 1844-92, Læge.
A. I. var en Søn af Forretningsfører for Strandmøllens Papirfabrik Frederik
Jessen I. og Martha Elisabeth f. Carlenius og fødtes i Helsingør
20. Avg. 1844, dimitteredes 1863 fra det v. Westenske Institut i
Kjøbenhavn og tog Lægeexamen 1869. Efter at have fungeret som
Underskibslæge paa Fregatten «Sjælland» paa Togtet til Suezkanalens
Aabning blev han 1870 Kandidat, 1872 Reservekirurg ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0335.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free