Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jacobsen, Peter Vilhelm, 1799-1848, Historiker og Digter - Jacobsen, Wolf Nicolai, 1753-1808, Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
naturalistiske Skildring var der en Underbund af de fineste
Stemninger, ingensteds fik man Følelsen af det eftergjorte, og vel havde
aabenbart franske Digtere paavirket Forfatteren, men dog var hans
Drama fuldkomment originalt i Anlæg og Udførelse. I de tvende
Hovedpersoner, Hans Thomassen og Karine, havde J. skildret
tvivlsomme Naturer, men den Kjærligheds Trolddom, hvoraf Karine var
betaget, gav hende en Højhed, der forsonede med hendes letfærdige
Vandel. Hendes Død paa Baalet og Stykkets hele mørke Udgang
– thi J. vilde netop bestemt bestride Nødvendigheden af en
forsonende Slutning – maatte imidlertid vække Anstød, og Publikum
udpeb med stor Uforstand Stykket, da det 1847 med en fortrinlig
Rollebesætning opførtes paa det kgl. Theater; det gik kun 5 Gange
over Scenen. Den æsthetiske Kritik udtalte sig dog den Gang,
som ogsaa senere, med stor Beundring for dette Drama og
fremhævede dets ejendommelige Værdi baade som Kunstværk og
Tidsbillede; men man har ikke senere forsøgt at opføre det.
J. havde altid haft et skrøbeligt Helbred, han led af en
Leversygdom og var plaget af Asthma og Gigt; tidlig blev han svær –
Christian Winther kalder ham allerede 1822 «hin digre» –, og han
troede selv ikke paa, at hans Liv vilde blive langt. Ved flittigt
Arbejde, ved hyppige Kjøreture til sin Yndlingsegn, Dyrehaven,
desuden med Støtte i et godt Lune forstod J. at dæmpe den
Nedtrykthed, hvoraf han led, og som han i øvrigt aldrig lod falde
Vennerne til Byrde. Omsider fik dog hans Sygdom Overhaand,
og han døde 13. Maj 1848. J. var under Middelhøjde, havde mørke,
spillende Øjne, en svagt buet Næse og mørkt Haar; et karakteristisk
satirisk Smil og en hj ærtelig Latter gave Vidnesbyrd om Sindets
Sundhed uagtet alle Lidelser. Hans Venner satte et Monument med
smukke, ærefulde Mindevers paa hans Grav paa Frederiksberg Kirkegaard.
– J. var 1838 bleven gift med Gertrud Cathrine Elizabeth
Essendrop, Datter af Sognepræst C. S. E. for Modum Præstegjæld i
Norge; hun døde 1872.
Erslew, Forf. Lex.
Tilskueren VI (1889).
B. A. Duurloo, Lidt om «Trolddoms» Forfatter, P.V.Jacobsen (1890).
J. Steenstrup, Historieskrivningen i Danm. i det 19. Aarh.
Johannes C. H. R. Steenstrup.
Jacobsen, Wolf Nicolai, 1753-1808, Læge,
var en Søn af Regimentskirurg David J. og 2. Hustru, Ida Margrethe f. Bøhl, og
fødtes i Rensborg 27. Febr. 1753. Han lagde sig efter Kirurgien,
først i Kiel, senere i Kjøbenhavn, hvor han navnlig holdt sig til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
