- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
385

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jansen, Rasmus, 1746-1827, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jansen, Rasmus, 1746-1827, Biskop,
Søn af Parykmager Hans Peter J. og Karen Rasmusdatter f. Stoumann, er født i
Horsens 30. Nov. 1746 (saaledes opgiver han selv, i Følge
Kirkebogen skal han være døbt 25. Nov) og dimitteret fra samme Bys
Latinskole 1766. Den astronomiske Professor C. Horrebow gav
ham Smag for mathematiske Studier, og 1770 blev han Alumnus
paa Borchs Kollegium og 2. Observator ved det astronomiske
Observatorium. Herved vandt han, der havde været en meget fattig
Student, et anstændigt Udkomme; men han beklagede siden at
have tabt alt for megen Tid for sit egentlige Studium, Theologien.
Efter at være vendt tilbage til dette tog han 1774 theologisk
Embedsexamen og ansattes Aaret efter som Kapellan i Holstebro og
Maabjærg. Her kom han i «en meget vanskelig Forbindelse»,
formodentlig med Sognepræsten C. H. Holm, hvilket foranledigede
hans Forflyttelse til Sognepræsteembedet for Flade, Fladstrand og
Gjerum Menigheder 1779. Her fra befordredes han atter til
Nykjøbing, Lødderup og Elsø paa Mors 1782, i hvilket Embede han
kort efter blev Provst i Sønderherred. Da Stiftsprovstiet i Aarhus
1793 blev ledigt, opfordrede Kancelliets Præsident ham til at søge
det. Begge de Biskopper, i hvis Stifter han havde været ansat,
Tetens og Studsgaard, gave ham de bedste Anbefalinger, de rose
hans Duelighed og Veltalenhed; den sidste kalder ham et lysende
Exempel i Stiftet, særdeles skikket til at blive Præst i en større
Kjøbstad. Under Paaberaabelse heraf, saa vel som fordi han havde
saa stor en Familie (10 Børn), indstillede Kancelliet ham til
Embedet, som han ogsaa fik. Da Studsgaard 1806 tog sin Afsked fra
Bispeembedet i Aalborg, blev han hans Eftermand. Han døde 26. Juni
1827 efter 1817 at have faaet Danebrogsordenens Kommandørkors.
– Han ægtede 1776 Frederikke Petersen (f. 1755 d. 1794), Datter af
Hattemager Christian P. og Hustru, Mette Marie Gudmandsdatter,
og efter hendes Død Christine Cramer (f. 1763 d. 1842), Datter af
Klokker ved Frue Kirke i Aarhus Hans Chr. C.

Der fældtes forskjellige Domme over ham efter hans Død;
mange beskyldte ham for Hykleri og Nepotisme. Jørgen Thisted,
der som Kapellan ved Budolphi Kirke i Aalborg havde lært ham
nøje at kjende, roser ham derimod meget for den Kjærlighed,
hvormed han antog sig unge Præster – aldrig, siger han, gik nogen
Præst raadvild fra ham – og for den Nidkjærhed, hvormed han holdt
over Lærens Renhed. Han havde den Vane selv i store Selskaber
at sige højt, hvad han tænkte; men derved lagde han kun for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/8/0387.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free