- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
399

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jensen, Christen, 1531, s. Hansen (VI, 592) - Jensen, Christen, 1596-1635, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indre Reformspørgsmaal og med Hensyn til den almindelige Politik,
viste ikke ringe Dygtighed og var en slagfærdig Taler, men stundum
overmaade hvas i sine Udtryk. Særlig kæmpede han for Udvidelse
af den kommunale Valgret og for fuld Udstyknings- og Sammenægningsfrihed.
Da Pastor V. Beck under Valgkampen 1861 havde
dadlet ham for at have indgaaet borgerligt Ægteskab, forsvarede
J. sig med Henvisning bl. a. til Luthers Færd og Udtalelser i et
velskrevet Flyveskrift («Sandhedsvidnet Kapellan V. Beck», 1862).
I Aarene 1861-63 udgav J. i Aarhus et Ugeblad, «Jyllandsposten»,
var 1862 Medstifter af «den jyske Folkeforening» og blev Sekretær
i dens Bestyrelse. Efter at være kommen tilbage til Kjøbenhavn
udgav han 1864-67 et andet Ugeblad, «Folkebladet», ligeledes i
udpræget demokratisk Aand. Han søgte 1864-65 forgjæves Valg
til Folketinget i et Par jyske Kredse, men tog virksom Del i
Agitationen for Juni-Grundlovens Bevarelse. Endelig valgtes han i Okt.
1866 i Skanderborgkredsen; men af økonomiske Grunde og i
Mistvivl om Venstres nære Sejer trak han sig tilbage 2 Aar senere og
blev Stationsforvalter i Vejle. Han røgtede sin Embedsgjerning
med stor Iver og Dygtighed, medens han holdt fast ved sine
politiske Meninger og jævnlig tog Ordet om Byens kommunale Spørgsmaal:
han hævdede saaledes, at Byens Skove tilhørte Indbyggerne
som Helhed og ikke særlig Grundejerne, en Opfattelse, Højesteret
senere gav Medhold (1887). Død 19. Okt. 1888. – J. ægtede 1859
Vilhelmine Mathilde Nielsen (f. 1836 d. 1869), Datter af Malermester
N., og 1869 hendes Søskendebarn Emma Chr. M. Schmidt (f. 1839),
Datter af Malermester Andreas Chr. S. i Nakskov.

Vejle Amts Folkeblad 20. Okt. 1888.

Emil Elberling.


Jensen, Christen, 1531, s. Hansen (VI, 592).


Jensen, Christen, 1596-1635, Præst,
var født i Kjøbenhavn af borgerlige Forældre 24. Jan. 1596, gik først i sin Fødebys Skole, optoges i Kongens Sangerkor og kom endelig til Sorø Skole, hvorfra
han 1615 blev Student. Efter 1616 at have taget Bakkalavrgraden
drog han udenlands og opholdt sig med nogen Afbrydelse,
da han var hjemme, 4 Aar i Wittenberg ved Hjælp af formaaende
Velyndere. 1621 tog han Magistergraden i Kjøbenhavn, blev s. A.
Konrektor og 1622 Rektor i Odense. 1623 blev han Professor ved
Gymnasiet sammesteds, men allerede 1624 forflyttedes han som
Sognepræst til Vejle, hvor han s. A. ægtede sin Formands Enke,
Else Hansdatter Riber, en Borgmesterdatter fra Horsens, og fik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0401.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free