- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
425

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jensen, Niels Peter, 1802-46, Komponist og Fløjtenist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Smeddebælgen for Faderen. Da blev i 1811 ved det private
Selskab «Kjædens» Virksomhed oprettet en Undervisningsanstalt for
blinde; her blev Drengen strax optaget, og da man snart bemærkede
hans Anlæg for Tonekunsten, blev han – først under den
blinde Olding Paullis Vejledning, senere af Kapelmusikerne Seydler
og Bruun – uddannet til en fortrinlig Fløjtespiller. Fr. Kuhlau,
der interesserede sig meget for ham, gav ham en grundig
Undervisning i Musiktheori, og A. W. Hartmann lærte ham at spille
Orgel.

Det var imidlertid den Gang noget uhørt, at en blind kunde
varetage et Embede, og der rejste sig derfor en stærk Modstand,
da J. søgte Ansættelse som Organist. For Blindesagens Historie
her hjemme er det et betydningsfuldt Moment, at det efter flere
forgjæves Forsøg endelig lykkedes ham i 1828, støttet af mange og
gode Anbefalinger fra ansete Mænd som Kuhlau, Weyse, Schall
o. fl., at faa Ansættelse ved St. Petri Kirke i Kjøbenhavn.
Embedet var imidlertid i Begyndelsen saare ringe, da han i de første
Aar af sin Lønning foruden Pensionen til Formandens Enke maatte
udrede en større Sum til en Hovedreparation af Kirkens Orgel;
han maatte derfor paa anden Maade, fornemmelig ved Informationer,
se at skaffe Brødet til sig og sin gamle, trængende Moder, og han
opnaaede snart ved sin Grundighed og sin elskværdige Karakter
at blive en søgt Lærer. Tillige komponerede han flittig; allerede
i sit 15. Aar havde han komponeret en Trio for Fløjte, Klarinet
og Violoncel, og ved Forestillingen 16. April 1820 paa det kgl.
Theater til Fordel for Blindeinstituttet udførtes en Kantate af ham.
Oehlenschläger, der satte megen Pris paa ham, overdrog ham i
1827 at skrive Ouverturen og en Del af Musikken til «Væringerne
i Miklagaard», ligesom J. ogsaa blev hædret med det Hverv at
sætte Musik til Oehlenschlägers Kantater ved Universitetsfesten
ir. Nov. 1828 i Anledning af Formælingen, ved Polyteknisk
Læreanstalts Indvielse (1829), ved Biskop Münters Død (1830), ved
Universitetsbygningens Indvielse (1836) og ved Reformationsjubelfesten
(s. A.). Et Syngestykke i 3 Akter, «Robinson», til Text af Vennen
G. Siesby blev opført 1834 paa det kgl. Theater, men henlagdes
efter faa Opførelser. For sit Hovedinstrument, Fløjten, har han
skrevet en Række værdifulde og instruktive Kompositioner, som
dels ere udkomne her, dels i Tyskland. 19. Okt. 1846 bortkaldtes
han ved en pludselig Død; hans Hustru, Louise Ingeborg f. Nielsen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0427.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free