Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jonsen, Niels, -1379, Ærkebiskop - Jonsen, Rane, -1294. Væbner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vise Kongen en Gjentjeneste. Elisabeth af Holsten, der om Sommeren
var bleven viet «per procurationem» til Kong Hakon af Norge
og Sverige, var den Gang paa Rejsen til Sverige, da hendes Skib
drev ind paa Skaanes eller Bornholms Kyster. For at forebygge
dette hendes Ægteskab, der vilde komme i Strid med Kirkelovene –
og med den danske Konges politiske Planer –, holdt N. J. hende
derefter i flere Maaneder fast paa et af sine Slotte, og da hun
omsider blev fri, var Hakon i Kjøbenhavn (9. April 1363) bleven
viet til Kong Valdemars Datter Margrethe i Overværelse bl. a. af
N. J., som ved den Lejlighed læste sin første Messe. I de følgende
urolige Aar blev N. J. flere Gange kaldet til Deltagelse i forskjellige
Fredsforhandlinger. At Stiftet ved Saadanne Lejligheder maatte
være sin øverste Tilsynsmand foruden, fik Kirkens Personer og
Ejendom paa mange Maader at undgjælde for, og N. J. havde
senere, da der fra 1373 igjen for en Tid blev Ered i Riget, nok
at gjøre med Foranstaltninger mod den i Stiftet herskende Retløshed.
Han lod bl. a. 1374 forfatte en Fortegnelse over alt Kannike-
og Vikargodset, den saakaldte «Paltebog», og udvirkede noget efter
af Paven et Konservatorium, som det hed, for sit Stift. Han døde
5. Febr. 1379 efter 2 Dage forud at have gjort Testamente og
blev begravet i Lund. Den Krønnike om de lundske Bisper, der
bærer hans Navn, antages han at have begyndt; den blev senere
fortsat under et Par af hans Efterfølgere.
Helveg, Den danske Kirkes Hist. til Reform. II, 148 ff. 180 ff.
Danmarks Adels Aarbog 1888, S. 73; 1891, S. 485.
C. Weeke.
Jonsen, Rane, –1294.
Væbneren R. J., der ved Slægtskab og Svogerskab var nøje knyttet til
Hvide-Slægten, havde en høj Embedsstilling - som «Camerarius» - hos Kong Erik Glipping.
Han var Kongens eneste Ledsager i Blodnatten 22. Nov. 1286, da
de sammensvorne brøde ind i Finderup Lade. «Skjønt nøgen og
vaabenløs, stred han mod Morderne», siger et Partiskrift fra den
Tid, men i Følge Folkevisen havde han i Steden for at laase
Døren kun «sat derfor to Straa», «han hug i Borde (Bræder) og
Balk» og værged sin Herre som en Skalk. Den offentlige Mening
var da ogsaa forvisset om, at R. var de sammensvornes Medhjælper,
og paa Danehoffet i Nyborg ved Pinsetid 1287 blev R. dømt fredløs
som de andre Kongemordere. Formodentlig er han sammen
med disse flygtet til Norge – han var i alt Fald blandt dem,
som Kong Erik Præstehader tog i Beskyttelse (1287) – og har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
