Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juel, Jens, -1563, til Alsted - Juel, Jens, 1580-1634, til Kjeldgaard, Statholder i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lensmand paa Aarhusgaard og fra 1557 tillige paa Kalø. Desuden fik
han kort før sin Død sammen med Erik Lange Hvolgaard som
Pantelen. Alt 1557 var han udset til at gjøre Tjeneste til Søs,
nemlig som Lieutenant hos Admiralen Børge Trolle, og da Krigen
med Sverige udbrød, fungerede han først en Tid som Proviantmester
i Aarhus Stift, men kaldtes saa til Skibschef i den af Hr.
Peder Skram førte Flaade. Allerede 20. Sept. 1563 døde han
imidlertid under Karlsø om Bord paa Skibet «Fortuna». Med sin
Hustru, Anne Pedersdatter Skram (d. 1581), havde han tilgiftet sig
Hovedgaarden Alsted.
Thiset.
Juel, Jens, 1580-1634, til Kjeldgaard, Statholder i Norge,
Søn af ovennævnte Herman J. (d. 1607), fødtes 8. Nov. 1580 paa
Refstrup, opdroges til sit 12. Aar hjemme, kom derefter i Sorø
Skole og tiltraadte 1596 en Udenlandsrejse, der med en kortere
Afbrydelse varede til 1603. Efter sin Hjemkomst blev han Sekretær
i Kancelliet, hvilken Stilling han 1609 ombyttede med
Rentemesterembedet. Under Kalmarkrigen fungerede han som Krigs- og
Zahlkommissarius. I Dec. 1616 udnævntes han til Rigsraad, fik
1617 Tranekjær Len, var s. A. Hofmester for Hertug Frederik paa
dennes Rejse til Bremen og Verden, blev i April 1618 udnævnt til
Statholder i Norge og fik derved Akershus Len i Steden for Tranekjær.
Hans Virksomhed i hans nye store Stilling er navnlig knyttet
til Omordningen af det norske Hærvæsen, i hvilken Anledning han
1628 udstedte en Krigsordinans, samt til de norske Bjærgværker,
for hvilke Fundet af Sølvet i Kongsberg netop da aabnede en ny
Æra. Selv stillede han sig i Spidsen for et Kompagni, der 1627
fik Sølvværket overdraget til Ejendom af Kongen. Derimod synes
han at have staaet i et mindre godt Forhold til den norske Kansler
Jens Bielke. I Marts 1629 tilbød Kongen ham Embedet som Rigsadmiral,
hvilket han dog vægrede sig ved at modtage- men umiddelbart
derefter fratraadte han Stillingen som norsk Statholder og gik
tilbage til Danmark, hvor han 1629-31 var forlenet med Aalborghus
og derefter med Bøvling. Som Medlem af Rigsraadet traadte
han i disse Aar ved flere Lejligheder i Opposition til Kongen,
hævdede saaledes bestemt Adelens Toldfrihed 1630 og udtalte sig
1631 mod Planen om, at Rigsraaderne skulde afgive deres Vota
enkeltvis og ikke i Fællesskab. 1631 og 1632 benyttedes han til
Sendelser til Gottorp. Han døde 26. Marts 1634. 13. Maj 1610
havde han i Viborg ægtet Ide Hansdatter Lange (d. 1649).
H. Wandal, Ligpræd. ov. J. J. (1634).
J. A. Fridericia.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
