- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
581

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juel, Jens, 1745-1802, Maler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Juel, Jens, 1745–1802, Maler,
var uægte Søn af Vilhelmine Elisabeth Juel, Husjomfru paa Wedellsborg, og «en velfornemme Herre», en Wedell eller Kammerherre Jens Juel (f. 1707 d. 1775).
Moderen, som var født i Jan. 1725 og døde i Marts 1799, var
Søster til Degnen Johan Jørgensen J. i Balslev paa Fyen, og det
var uden Tvivl i dennes Degnebolig (derimod ikke i Gamborg), at
J. J. fødtes til Verden 12. Maj 1745. Moderen ægtede det følgende
Aar «Studiosus» Jørgen Jørgensen (f. 1724 d. 4. Juni 1796), som var
bleven Degn og Skoleholder i Gamborg, en Mils Vej fra Balslev,
og det staar derfor vel til at antage, at han har modtaget ikke
alene Kald og Brød, men ogsaa Kone og Barn af hin «velfornemme
Herres» Haand. I Gamborg Degnebolig henrandt J.s Barndom
sorgfrit og rolig. Han ytrede tidlig Lyst til Malerkunsten, og
Forældrene satte ham efter hans Konfirmation i Lære hos Maleren
Gehrmann i Hamborg, hvor J. i 5–6 Aar mellem Stolper og
Paneler sled sig frem til Malersvend, medens han samtidig dermed
gjorde saa stor Fremgang i Malerkunsten, at han snart overfløjede
sin ikke ganske uhabile Læremester og var godt paa Veje til at
vinde sig et Navn som Kunstmaler (Portrætter, smaa Genrebilleder,
Natstykker, Landskaber, af hvilke 2 bevares i Hamborgs Musæum,
osv.). Noget over en Snes Aar gammel kom han til Kjøbenhavn,
hvor han strax med ungdommelig Suffisance optraadte som
Portrætmaler og virkelig ogsaa opnaaede baade Sysselsættelse og
Anerkjendelse. Denne Medbør synes at have gjort den unge Mand
meget selvtillidsfuld, og der fortælles, at da Als (I, 191) tilbød ham
sin Vejledning i Kunsten, modtog han ikke dette velvillige Tilbud
«af Mangel paa Tid». Et og andet kunde han dog den Gang
nok have lært af Als, om han end snart overfløjede denne langt.

Han slap for at konkurrere om Sølvmedaillerne og vandt 1767
med Lethed Akademiets lille Guldmedaille. Nogen mere Møje
kostede det ham at opnaa den store: i 1770 tilstodes den hverken
ham eller nogen anden af de konkurrerende «Artister»; dog
opnaaede han den det følgende Aar. Med at komme til Udlandet
syntes det derimod at have lange Udsigter, Abildgaard kom først
afsted, saa Almer, endelig dog ogsaa J.; en Del fornemme Damer
havde interesseret sig for ham og sammenskudt de nødvendige
Pengemidler. I 1772 forlod han Kjøbenhavn og var borte i 8 Aar.
Først gik han til Rom, hvor han opholdt sig i 4 Aar i fortroligt
Samliv med andre danske Kunstnere, som dels allerede vare i den
evige Stad, dels efterhaanden kom dertil, som Abildgaard, Beeken,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0583.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free