Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juliane Marie, 1729-96, Dronning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ønskeligt at faa ham gift saa hurtig som muligt, og skjønt han
først gjorde Modstand, lykkedes det dog at faa ham overtalt. Han
vilde helst have ægtet en engelsk Prinsesse, men der var ingen
saadan i en passende Alder, og Moltke henledede da hans
Opmærksomhed paa J. M. Hendes Portræt, der blev skaffet til Veje,
fandt hans Bifald, og da Baron F. L. Dehn, Medlem af Konseillet,
var bleven sendt til Brunsvig, hvor han nøje kjendte Personligheder
og Forhold, for at skaffe nærmere Oplysninger om hende, og disse
fandtes heldige, kom Ægteskabet snart i Stand. Hun viedes til
Kongen 8. Juli 1752 paa Frederiksborg Slot og kronedes samme
Dag. Moltke fortæller, at hun vandt almindeligt Bifald; men andre
Beretninger, der have Sandsynlighedens Præg, gaa ud paa, at uagtet
hun saa godt ud og var vel begavet, syntes Folk ikke ret om dette
Ægteskab, der kom saa hurtig efter den almindelig elskede Dronning
Louises Død. Hun blev ved sit Giftermaal Stifmoder til 4
Børn, selv fødte hun Kongen en Søn, den bekjendte Arveprins Frederik (V, 325).
Den vanskelige Opgave at følge efter en saa folkeyndet
Forgængerinde som Dronning Louise søgte J. M. at løse ved at slutte
sig nøje til det Land og den Nationalitet, hun nu skulde tilhøre,
og man har Grund til at tro, at hun havde væsentlig Del i, at
saa ægte danske og fremragende Videnskabsmænd som først J.
Schielderup Sneedorff og derefter Guldberg bleve Lærere for hendes
Søn. Denne blev derfor den første Prins her i Landet i lange
Tider, for hvem Dansk fuldt ud kom til at indtage Modersmaalets Plads;
og skjønt J. M. aldrig selv naaede at kunne skrive Dansk
uden slemme Germanismer, brugte hun dog gjærne dette Sprog
baade i Tale og Skrift. Samtidig opfyldte hun samvittighedsfuldt
sine Pligter imod Kongen, uagtet denne var hende saa utro, som
en Ægtemand kunde være; selv bitre Fjender af hende have maattet
erkjende, at hun plejede Frederik V under hans Sygdomstilfælde
som en brav Hustru. Ikke mindre viste hun Takt ved helt at
holde sig borte fra Regeringssagerne. Hendes Svoger Frederik den
store havde med Glæde set hende blive Dronning; men hvor ivrig
han end var for at faa den ham forhadte J. H. E. Bernstorff
fortrængt, hvor villig han end i saa Henseende havde taget imod en
Haandsrækning fra hendes Side, er der ikke Spor til, at hun har
indladt sig paa nogen som helst Intrige imod Bernstorff. Trods
sin hæderlige Færd og sine forskjellige gode Egenskaber manglede
hun imidlertid uheldigvis i høj Grad sin Forgængerindes Evne til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
