Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juliane Marie, 1729-96, Dronning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
end deres Ære forgaa.» Men samtidig lød dog som en enkelt,
skarpt skurrende Mislyd et Forbitrelsesskrig imod hende fra de
slagnes Lejr igjennem et tysk Flyveskrift, der fingeredes at være
skrevet af en tidligere dansk Embedsmand Rothes. Hun skildredes
her som en sand Djævel, der havde fremkaldt alle den senere Tids
Ulykker i Danmark. Foreløbig druknede denne Forbandelse dog
i alle de Velsignelser, som Folk havde travlt med at lyse over
hende. Hun blev aabenbart beruset ved alt dette, saa hun endog
fandt Behag i, at den sindssyge Konge hver 17. Jan. afskrev og
sendte hende et ham forelagt dansk eller fransk Brev, hvori han
den ene Gang efter den anden som den ydmyge Søn i en mere
eller mindre sødlig Stil takkede hende, fordi hun med Fare for sit
Liv havde frelst ham hin Dag i Aaret 1772. «Allerkjæreste, søde
Mama», hedder det i et af dem, «var jeg i dette Øjeblik paaklædt,
saa løb jeg vist op til dig og kyssede dine søde Hænder tusende Gange.»
Den Ordning af Styrelsen, der fandt Sted efter 17. Jan. 1772,
gav hende ikke formelt nogen ny Stilling. Hun var og blev kun
Arveprinsens Moder; men paa Grund af Kongens Sindssvaghed og
hendes betydelige Overlegenhed over Arveprinsen blev hun afgjort
Kongefamiliens vigtigste Medlem. Skjønt det vistnok kun var i
den første Tid, at hun tiltog sig at overvære Statsraadets
Forhandlinger, fulgte hun dog aabenbart nøje i det mindste en Del af de
vigtige Statssager. Man ser hende endog, ret som om hun var
Rigernes Overhoved, føre en livlig Brevvexling om Statens Forhold
udad til med sin Svoger Frederik den store, der synes at have sat
virkelig Pris paa hende og var galant nok til at behandle hende,
som om hun var den eneraadende i Regeringen. Men hvilket
Kjendskab hun end kan have haft til adskilligt af, hvad der skete,
var hun dog ingenlunde den ledende. Dertil havde hun trods sin
gode Forstand ikke tilstrækkelig Overlegenhed. Størst politisk
Betydning havde hun vistnok som Støtte for Guldbergs efterhaanden
stærkt voxende Indflydelse.
Imidlertid var det ogsaa ved en kongelig Skrivelse blevet
overdraget hende at have det øverste Tilsyn med Kronprinsens og hans
Søsters Opdragelse. Skjønt Valget af General Eickstedt til
Overhofmester for Prinsen ikke var heldigt, maa hans Opdragelse og
Undervisning i det hele siges at have været forsvarlig. Derimod
led J. M. ganske Skibbrud i sit personlige Forhold til ham. Han
har tidlig vidst Besked om, hvordan Forholdet havde været imellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
