- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
625

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Justesen, Heinrich Emil Ferdinand, f. 1845, Forfatter - Justesen, Hieronymus, -1607, s. Ranch - Justesen, Jens, -1684, s. Bjerre (II, 349) - Justesen, Niels, 1705-98, Bonde - Jutta, -1250-, Dronning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

o.lgn. J. var særdeles ivrig for Oprettelsen i 1884 af «Dansk
Jagtforening», i hvilken han i en Aarrække beklædte Stillingen som
Sekretær (indtil 1893) og som Redaktør af Foreningens Organ, «Dansk
Jagttidende» (indtil 1891). – J. blev gift i 1871 med Johanne
Kirstine Hansen (f. 17. Febr. 1845), Datter af Bagermester H. J. H.
og Ane f. Winther.

A. Leigh-Smith.


Justesen, Hieronymus, d. 1607, s. Ranch.
d. 1684, s. Bjerre (II, 349).">

Justesen, Jens, d. 1684, s. Bjerre (II, 349).


Justesen, Niels, 1705-98, Bonde,
fødtes i Hevne i Fosens Fogderi. Faderen hed Justen Belsvik. N. J. kom som Gaardskarl
til Hitteren og var i denne Stilling ved Aarhundredets Midte, da
han overtog den beneficerede Gaard Ejde, der var i en saa elendig
Tilstand, at han fik den afgiftsfri for sin Livstid. Den var at regne
for en «øde Gaard», men da han forlod den, var den en af Sognets
betydeligste med en Besætning af 20 Køer og en Avling af 90 Tdr.
Korn. Dette for hin Tid saa forbavsende Resultat skyldtes hans
Ingeniørtalent og utrættelige Arbejdsomhed. Ved at bortlede en Elv,
hvis nye Leje til Dels maatte lægges gjennem Fjæld, fik han tillagt
sin Gaard et betydeligt og frugtbart Agerland, og han brugte aldrig
dertil anden Hjælp end sin Hustru, 2 Døtre, en Gut og en Tjenestepige.
Hans Arbejde vakte Opmærksomhed, og det kongl.
Landhusholdningsselskab skjænkede ham sin mindre Guldmedaille og en
Sølvpokal, der endnu opbevares i hans Familie. Han blev gift
1745 paa Hitteren med Cornelia Jacobsdatter Jevik. Han døde
1. Jan. 1798.

O. Malling, Store og gode Handlinger S. 529.

D. Thrap.


Jutta, –1250–, Dronning,
var en Datter af den sachsiske Hertug Albrecht (d. 1260) af det askaniske Hus i hans 1. Ægteskab, med den østerrigske Hertugdatter Agnes, og ægtede 1239 den danske
Konge Erik Plovpenning. Hun nævnes som Vidne i det Brev,
hvori hendes Ægtefælle faa Maaneder efter Faderen Valdemar
Sejers Død udtalte sit Ønske om at dø i Minoriternes Dragt og
blive begravet i denne Ordens Kirke i Roskilde. Ellers haves om
J. blot den tilfældige Oplysning, at hun, medens hun boede paa
Skanderborg, i høj Grad plagede Munkene i Øm Kloster; hun søgte
at tage det Korn, de høstede, fra dem og lod deres Gods paa
Baade føre til sit Slot. J. fødte sin Mand adskillige Børn; det er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 31 04:23:00 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/8/0627.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free