Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juul, Axel, 1503-77, til Villestrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landadelsmands tarvelige Kaar ikke tilfredsstillede ham, selv bane
sig Vej, og dette lykkedes ham ogsaa ved hans Evner og Kundskaber,
saa at han skaffede sig og sine Efterkommere Plads iblandt
Højadelen. Sin Virksomhed begyndte han som Sekretær i
Kancelliet, hvor han tjente i adskillige Aar og henledte Frederik I’s
Opmærksomhed paa sig. I Foraaret 1532 sendte denne Konge ham
til Stockholm for hos Gustav I at opnaa, at svenske Skibe sluttede
sig til den Flaade, der skulde angribe Christian II i Norge, og i
Slutningen af det følgende Aar var han Medlem af det Gesandtskab,
som drog til Sverige, og hvis Underhandlinger førte til Forbundet
af 2. Febr. 1534, hvilket imidlertid paa Grund af Begivenhedernes
Gang ikke blev ratificeret fra dansk Side. Da Johan
Rantzau 1534 havde knust den jyske Bondestands Rejsningsforsøg,
blev det Peder Ebbesen Galts og A. J.s Opgave at tinge med
Bønderne om den «Halsløsning», de maatte betale for at faa deres
ved Opstanden forbrudte Gods tilbage, et pinligt Hverv, som
imidlertid synes at være blevet udført af de 2 Kommissærer med al
den Haardhed, Regeringen ønskede. Ogsaa andre Hverv røgtede
han samtidig i Jylland: han var 1536 med at opkræve Sølvskatten
og sad 1537 i det kongelige Retterting.
Denne Virksomhed fortjente sin Løn, som ikke heller udeblev.
Efter at allerede Frederik I havde betænkt ham med mindre Lens-
og Ejendomsbreve, blev han 1536 Lensmand paa Aalborghus (til
1550), og et Par Aar efter fik han tillige Essenbæk Kloster i Pant,
et talende Vidnesbyrd om, at den faa Aar i Forvejen vistnok
temmelig ubemidlede Mand allerede var ret velhavende. Herom
vidnede ogsaa og vel endnu mere det prægtige Herresæde med 4
Fløje og Taarn, som han i disse Aar (1538-42) opførte paa Villestrup
(i Hindsted Herred), der som en ubetydelig Ejendom var
gaaet i Arv til ham fra Faderen, men nu udvidedes. Alt tyder
paa, at A. J. har haft et ikke almindeligt Greb paa at samle Gods
– man fristes til at tro, at han ogsaa selv har bragt noget ud af
«Halsløsningen» –, og dermed forenede han en sjælden Indsigt i
Loven, saa at han gik sejerrig ud af de Processer, hans Samlerlyst
paaførte ham. Da hans Fætter Niels Marqvardsen Skjernov 1553
havde overdraget ham sin Gaard Mejlgaard, men denne Transaktion
fremkaldte Indsigelser, fik A. J. Fætteren til paa en mærkelig Maade
at adoptere ham som Søn, saa at han efter Niels Marqvardsens
Død (1560) tiltraadte Arven, som han forstod at hævde. Ogsaa
paa denne Gaard opførte han nye Bygninger (1573).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
