- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
71

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaas, Niels, 1534-94, til Taarupgaard, Kongens Kansler - Kaas, Ulrik, 1677-1746, Søofficer, Stiftamtmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og berømmeligt Navn. Dette slog ham heller ikke fejl; thi hans
Navn er endnu den Dag i Dag indenlands udødeligt, og mange
udenlandske Historier tale om ham med største Berømmelse som
en Mand, der i de Dage blev holdt for en af de klogeste i Evropa.»

Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 II.
T. Lund, Christian IV’s Skib p. Skanderborg Sø.

H. F. Rørdam.


Kaas, Ulrik, 1677-1746, Søofficer, Stiftamtmand,
af Mur-Kaasernes Slægt, Søn af Amtmand over Lundenæs og Bøvling
Amter Jørgen Grubbe K. (f. 22. Jan. 1643 d. 11. Dec. 1711) og
Birgitte Sophie Sehested (f. 1643 d. 22. Okt. 1721), blev født i Sommeren
1677, indtraadte som Lærling i Marinen 1690, var først ansat under
Niels Juel, senere et Aars Tid med Broderen Jens Juel i Sverige.
1695 gjorde han et Togt til Frankrig med Ivar Huitfeldt, var
derefter i Middelhavet med Kommandør Bjørn og overgik efter sin
Hjemkomst i hollandsk Tjeneste, hvor han 1696-1700 i Orlogs-
Kaper- og Koffardiskibe som Matros, Underofficer og Styrmand
uddannede sig grundig til praktisk Sømand. 1697 avancerede han
til Underlieutenant, 2 Aar senere til Premierlieutenant, ved
Hjemkomsten 1700 forfremmedes han til Kapitajnlieutenant; som saadan
gjorde han nogle Togter, bl. a. med Kongen til Norge (1704), og
blev 1708 Kapitajn. 1705-9 var han paa Indrullering i Jylland,
Aaret efter sendtes han til Holland for at hverve; han havde Held
med sin Expedition, men maatte døje mange Farer og Gjenvordigheder,
da Hollænderne havde forbudt fremmede at antage Søfolk.
1710 deltog K. som Chef for Orlogsskibet «Prins Carl» i Slaget
paa Kjøge Bugt. I de paafølgende Krigsaar var K. bestandig
Skibschef og lige saa anset som heldig. 1715 forfremmedes han til
Schoutbynacht (efter 1710 at være bleven Kommandørkapitajn og
1711 Kommandør) og var s. A. med sin Svoger Admiral Raben i
Slag med Svenskerne ved Jasmund. I Følge Riegels skal han her
forgjæves have opfordret sin Chef til at benytte Sejeren; ud paa
Vinteren holdt han med en mindre Eskadre Østersøen ryddelig og
kom først hjem efter Nytaar. Det paafølgende Foraar gik han
atter til Søs, stødte i Taage paa en langt overlegen svensk Styrke
under D. Wilster og maatte flygte; ved en lige saa dristig som
dygtig udført Retræte inden om Grundene ved Falsterbo undslap
han sine Forfølgere og kom vel beholden til Sundet. 1718 blev han
Viceadmiral. 1723-26 var han Indrulleringschef i Jylland. I en
Indberetning, som den i russisk Tjeneste overtraadte D. Wilster

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:28 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/9/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free