- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
220

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Kleist, Christian Adam, 1705-78, Amtmand - Klement og Klementsen, s. Clement og Clementsen - v. Klenow (Kleinau), Jørgen Christopher, -1723, Officer - Klestrup, Søren Nielsen, i738(?)-1801, Godsinspektør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Amtmand i Bredsted. K. døde 31. Okt. 1778 i Slesvig. 9. Nov. 1741
havde han holdt Bryllup med Sophie Rosenkrantz (d. 4. Juni 1770),
en Datter af Gehejmeraad Christian R. til Skovsbo.

Louis Bobé.


Klement og Klementsen, s. Clement og Clementsen.
(Kleinau), Jørgen Christopher, –1723, Officer">

v. Klenow (Kleinau), Jørgen Christopher, –1723, Officer,
var af en gammel meklenborgsk Adelsslægt, Søn af hertugelig
güstrowsk Overførster Heinrich v. K. og Sophie Clara v. d. Osten.
Han kom meget ung til Danmark og blev ansat ved Prins Frederiks
(fra 1699 Prins Christians) Regiment, hvor han steg til
Sekondlieutenant 1691, Kapitajn 1692, Major 1702 og Oberstlieutenant 1706.
1709 blev han Vicekommandant i Citadellet Frederikshavn, i hvilken
Stilling 2 Aar efter Pesten gav ham nok at varetage. 1712 fik
han Obersts Karakter, og 1714 blev han sendt til Norge som
Kommandant paa Akershus. Her optraadte han, da Carl XII 21. Marts
-28. April 1716 indesluttede Fæstningen, med saa megen Omsigt
og Energi, at de svenske maatte drage bort med uforrettet Sag.
1719 kom K. som Kommandant tilbage til Citadellet og døde her
27. Jan. 1723. Gift med Eleonore Magdalene f. v. Wittorp af en
brunsvigsk Adelsslægt.

Personalhist. Tidsskr. 2. R. IV.

<i>H. W. Harbou.</b>


Klestrup, Søren Nielsen, 1738(?)-1801, Godsinspektør.
Født i Jylland 8. Febr. 1738 (eller maaske 1737) blev han 1762 Ridefoged
paa Refsnæs ved Aalborg og 1765 Inspektør paa Giesegaards Gods
paa Sjælland og fik som saadan Kjendskab til den sjællandske
Bondestands uheldige Kaar. Da Gehejmeraad F. W. Wedel-Jarlsberg
1782 havde udgivet sin «Vejledning til et rigtigt Begreb om
de danske Jordegodsers Indretning», i hvilken han søger at vise
det taabelige i den voxende Reformtrang, tager K. skarpt til Orde
herimod i sit Flyveskrift: «Betænkninger i Anledning af nogle Poster
i Gehejmeraad Wedel-Jarlsbergs Vejledning osv.» (1782). I
Modsætning til den første oprullede K. et sørgeligt Billede af Tilstanden,
og Aarsagen hertil mener han fornemmelig maa søges i Hoveriet.
Aaret efter udgav han som Svar paa en Replik fra Modstanderen:
«Antegnelser i Gehejmeraad Wedel-Jarlsbergs Anmærkninger». Med
disse Skrifter var den litterære Fejde om Landboreformerne indledet.
– K. beholdt sin Stilling paa Giesegaard til sin Død, 9. April 1801.
Han var gift med Claudine Marie f. Neergaard (f. 1746 d. 1823),
Datter af Forpagter Joh. N.

Holm, Kampen om Landboreformerne.

H. Hertel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/9/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free