- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
246

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klæstrup, Peter Christian Nygaard Mattat, 1820-82, Tegner - Kløcker, Abraham, 1673-1730, Handelsmand - Kløcker, Herman Lengerken, 1706-65, Viceborgmester

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Han gjennemgik Akademiet, men nødtes, for at leve, til at ofre
sig for Tegninger til Træsnit. Han tegnede saaledes Illustrationer
til Goldschmidts «Korsaren», senere til «Punch» og til en Mængde
Almanakker og forskjellige Værker. Han savnede ikke Lune, men
dette kom ikke altid til sin Ret i den xylografiske Gjengivelse.
Han udførte bl. a. 600 Akvareller med Tidsbilleder fra det 19.
Aarhundrede, hvilke i 3 store Albumer bleve skjænkede Kronprins
Frederik. I 1 866 ægtede han Emma Vilhelmine Elisabeth Kierulf,
der baade som ugift og som Hustru er optraadt som Forfatterinde
til mindre Fortællinger under Mærkerne «Antonia Kyrre» og C***.
K. døde 9. Marts 1882, hans Enke 27. Jan. 1892.

Weilbach, Konstnerlex.

Ph. Weilbach.


Kløcker, Abraham, 1673-1730, Handelsmand,
er født 28. Sept. 1673 i Aalborg og Søn af Jens Pallesen (Christensen) og Helvig
Kløcker. 1707 tog han Borgerskab i Kjøbenhavn som Kjøbmand
og blev en af Datidens mest fremtrædende handlende. I Forening
med Vilhelm Edinger og Hans Jørgen Solberg fremkaldte han 1726
en kongl. Bevilling for Kjøbenhavn til Eneret til Indførsel af Salt,
Vin, Brændevin og Tobak. 1719 blev han fritaget for borgerlige
Bestillinger, udnævntes 1720 til Kommitteret i Politi- og Kommercekollegiet,
hvilken Stilling han s. A. ombyttede med en lignende i
Missionskollegiet, ligesom han s. A. blev Kurator ved Waisenhuset.
Han var ogsaa Direktør for Vestindisk-guineisk Kompagni. K. stod
i nært Forhold til Fr. Rostgaard, hvorfor han var en af dem, der
1725 opkaldtes i den hemmelige Kommission for at aflægge Ed,
hvilket han tog sig meget nær. Han døde 13. Febr. 1730. Han
var gift 1. med Elisabeth f. v. Lengerken og 2. med Raadmand
Elovius Mangors Enke, Johanne f. Herfort.

Moe, Tidsskr. f. d. norske Personalhist. I, 86.

O. Nielsen.


Kløcker, Herman Lengerken, 1706-65, Viceborgmester,
født 18. Juni 1706, Søn af ovennævnte Abraham K. Efter i 2 Aar
at have uddannet sig til Handelen i Tyskland, Holland, England
og Frankrig kom han hjem 1728. 1730 tog han Borgerskab i
Kjøbenhavn som Grosserer; 1734 blev han Raadmand, 1740 Justitsraad,
s. A. Bankkommissær og Kurator ved Waisenhuset, 1741
Assessor i Højesteret, 1749 Etatsraad, 1750 Viceborgmester i
Kjøbenhavn, 1761 Direktør ved Fattigvæsenet, 1762 Kommitteret i
Missionskollegiet. 1741 kjøbte han Gjeddesdal, som han oprettede
til et Stamhus, der dog afhændedes af hans Enke. 1757 bleve

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free