- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
286

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knudsen, Knud Christian, 1806-1894, religiøs Forfatter - Knudsen, Knud Lausten, 1806 - 66, Godsejer - Knudsen, Ludvig Harald, f. 1843, Arkitekt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af ofte en pietistisk Klang, som naar han klager over Mangel paa
Kirketugt og over, at aabenbare Syndere stedes til Herrens Bord.

Erslew, Forf. Lex.

L. Koch.


Knudsen, Knud Lausten, 1806-66, Godsejer,
født 17. Dec. 1806 i Ribe, Søn af Gjæstgiver og Kreaturhandler Christen K.
(f. 20. Nov. 1773 d. 16. April 1859) og Maren f. Jensen (f. 16. April
1782 d. 17. Marts 1869), blev 1826 ved Giftermaal Ejer af betydelige
Landbrug i Forballum i Medolden Sogn og kjøbte 1851 tillige
Hovedgaarden Trøjborg med Avlsgaarden Visby Hedegaard og det
dertil hørende Fæstegods, som han i Løbet af et Par Aar bortsolgte
til Fæsterne paa billige Vilkaar. Han tilbød Regeringen
selve Hovedbygningen til Brug for et dansk Seminarium, men da
Tilbudet afsloges, brød han den ned til Ruin 1854; thi han vilde
kun være Bonde og kaldte sig aldrig selv andet end Gaardejer.
Derfor afslog han ogsaa strax den Kammerraadstitel, som tillagdes
ham 1851. K. var en dygtig Landmand, blev 1851 Medlem af en
Regeringskommission om Stutterivæsenet og var 1854 Medstifter af
en Landboforening og siden 1856 dens Formand. Ogsaa havde
han væsentlig Del i Udtørringen af Rolfsø og den ene Del af
Filsø 1848 - 50. - I en lang Aarrække var K. Hovedmanden for den
folkelige og kirkelige Bevægelse i det nordvestlige Sønderjylland.
Han havde Kr. Kold til Huslærer og lod ham i Hjemmet
holde Skole ogsaa for Naboers Børn, og allerede 1841 var Tanken
oppe om en grundtvigsk Folkehøjskole. Da Rødding Højskole
grundlagdes 1844, blev K. Medlem af dens Bestyrelse og senere en
af dens 3 Tillidsmænd. I April 1848 samlede han en Skare Bønder
og besatte Tønder, men maatte siden selv ty til Kongeriget. Han
valgtes 1849 til Landstingsmand, men nedlagde sit Valgbrev efter
at have deltaget i de 2 første Samlinger. I Aarene 1861-63 hørte
han til de saakaldte «Klosterbrødre» (Spottenavn efter et Møde,
der holdtes i Løgumkloster i April 1861), der krævede udstrakt
Frihed i Kirke- og Skoleforhold for Slesvig i Haab om derved at
forsone Tyskerne med det danske Herredømme. Ulykkerne 1864
brøde hans Livsmod, og han døde 16. Juni 1866. – K. var siden
1826 gift med Gyde Marie f. Oksen (f. 29. Okt. 1806 d. 19. Marts
1884), Datter af Gaardejer Hans O. (d. 1824).

Emil Elberling.


Knudsen, Ludvig Harald, f. 1843, Arkitekt.
K. er født i Kjøbenhavn 18. Avg. 1843, Søn af Kapitajn og Urtekræmmer Jens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:08 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/9/0288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free