Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knuth, Adam Levin, 1648-99, Gehejmeraad - Krabbe, Harald, f. 1831, Zoolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forældre vare Jacob Ernst K. til Leizen, Melz, Ludorf og Prieborn
og Elisabeth Morin. Hans Opdragelse har vel nærmest været
beregnet paa at bibringe ham den Færdighed i ridderlige Øvelser,
som efter Tidens Anskuelser var uundværlig for en Adelsmand, og
da hans Uddannelse var endt, drog han til Danmark og blev fra
Nytaarsdag 1664 antagen blandt Kronprins Christians Pager, hvor
han var udmærket paa sin Plads og snart vandt sin livsglade unge
Herres Yndest, saa at han efterhaanden blev uadskillelig fra denne.
Hans Lykke var gjort, og da Prinsen (1670) havde besteget Tronen
som Christian V, forfremmedes K. til Kammerjunker og senere,
vistnok 1680, til Kongens Overkammerjunker; 1684 fik han det
hvide Baand, ved hvilken Lejlighed han tog til Valgsprog: «Ehrlich
währt lange», og 1695 blev han Geheimeraad. Men ved Siden af
sin Hofstilling, som maatte give K. nok at bestille, da han fra 1681
i Forening med Overhofmarskallen og Rentemester Peder Brandt
forestod Hofholdningen og desuden bestyrede Kongens private
Kasse (Øresundstoldens Intrader), havde han ogsaa andre, til Dels
betydelige Embedsstillinger. Han blev saaledes 1682 Amtmand over
Kjøbenhavns Amt og fik samtidig Indseende med de til Kongens
Stalde henlagte Jonstrup Vange, Islemark og Enghaverne, 1692
udnævntes han tillige med flere andre til Patron for Ridderakademiet
i Kjøbenhavn, og 1694 fik han Sæde i Direktionen for Hovedstaderis Vandforsyning.
Selvfølgelig var K. vel lønnet; foruden sin Gage som
Overkammerjunker og som Amtmand oppebar han aarlig en meget
betydelig Sum af Øresundstolden – der sagdes endog 10000 Rdl. –,
og endda betænkte Kongen ham med rundelige Nytaarsdusører,
ja skjænkede ham ligesom andre yndede Hofmænd betydeligt Jordegods.
Kongens første Gave til K. af denne Art var Tybjærggaard
og Gods (1678) med Patronatsret til Tybjærg, Aversi og Testrup
Kirker, og 2 Aar senere forøgedes Gaven med Tybjærg Sogns
Kongetiende. Snart efter fik K. Tilladelse til at nedlægge Tybjærg
Sognekald og at forene det med Herlufmagle, hvis Kirke- og
Kongetiende han havde tilkjøbt sig, et Arrangement, der for Herremanden
medførte den store pekuniære Fordel at kunne inddrage Tybjærg
Præste- og Degnegaarde under Hovedgaarden mod et særdeles lavt
Vederlag. 1681 kjøbte K. den i Nærheden af Tybjærggaard liggende
Hovedgaard Assendrup med Gods, hvilket han betydelig forøgede,
dels ved Kjøb, dels ved kongelige Gaver og dels ved Henlæggelse
fra Tybjærggaard; selve denne Gaard med Resten af dens Gods
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
