- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
334

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Koefoed, Hans Jacob, 1785-1870, Højesteretsassessor og Generalavditør - Koefoed, Jens, 1766-1821, Læge - Krabbe, Harald, f. 1831, Zoolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Koefoed, Henning Emil, f. 1858, Kemiker.
E. K. er født 9. Juli 1858 i Skanderborg, hvor hans Fader, fhv. Premierlieutenant
Henning Gynther K., den Gang var Apotheker. Hans Moder var
Therese Emilie f. Krebs. K. blev farmacevtisk Kandidat 1880, men
tog, for at kunne studere Kemi ved Universitetet, 1881 Artium og
3 Aar efter Magisterkonferensen i Kemi. Fra 1882—92 var han
Assistent ved Polyteknisk Læreanstalts kemiske Laboratorium. Fra
Maj 1891 var han Docent i Kemi for de farmacevtiske studerende,
og da den farmacevtiske Læreanstalt oprettedes (1892), forlagdes
hans Virksomhed her til. 1894 tog han Doktorgraden. I 1887 vandt
han Universitetets Guldmedaille for et Spørgsmaal i Kemiens nyere
Historie, 1891 det Classenske Legat for en af Videnskabernes
Selskab udsat Prisopgave om Smørrets Fedtsyrer. Foruden nogle
mindre Arbejder i «Tidsskr. f. Fysik og Kemi» og i Festskriftet
ved Borchs Kollegiums 200 Aars Fest har K. offentliggjort flere
fortjenstfulde videnskabelige Afhandlinger: «En ny Methode til
kvalitativ Undersøgelse af uopløselige Stoffer» («Vidsk. Selsk. Overs.»,
1883), «Studier i Platosoforbindelserne» («Vidsk. Selsk. Skrifter»,
1888), «Om nogle Nitroso-Platinammomakforbindelser» (Doktordisp.),
og har altid været anset for en udmærket dygtig Lærer.

Universitetsprogram til Reformationsfesten 1894.

S. M. Jørgensen.

Koefoed, Jens, 1766—1821, Læge,
fødtes i Clemensker Sogn paa Bornholm 6. Juli 1766 og var en Søn af Sognepræst Jørgen K.
og Margrethe Eleonora f. From. Først undervist i Hjemmet
dimitteredes han 1783 fra Frederiksborg Skole, tog 1790 den medicinske
Embedsexamen og erholdt endnu s. A. Doktorgraden, fungerede i
1791 som omrejsende kongl. Læge i Christianssands Stift for at
undersøge Radesygen og Medicinalindretningerne og nedsatte sig
1792 som praktiserende Læge i Præstø. 1794 udnævntes han til
Stiftsfysikus i Viborg, 1802 til at beklæde samme Embedsstilling i
Aalborg. 1808 blev han Justitsraad, 1813 Etatsraad. 18. Juni 1821
døde han af Nervefeber paa Aldershaab ved Aalborg. Han var
skattet som en virksom, deltagende og heldig Læge. En større
Bogsamling skjænkede han til Aalborg Stiftsbibliothek. 1791 ægtede
han Marie Faith, Datter af Justitsraad Hans Georg F. til Bøstrup,
og, efter at dette Ægteskab 1803 var opløst, 1804 Karen Hesseldal
Jørgensen, Datter af Proprietær J.

Erslew, Forf. Lex.
Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen II, 578.
Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 4. Udg.
Thaarup, Fædrenelandsk Nekrolog 1821—26.

Jul. Petersen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0336.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free