- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
361

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krabbe, Harald, f. 1831, Zoolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han sluttede sig til sin berømte Landsmand Tyge Brahe, hvem
han gik til Haande og blev hos til det sidste, i det han «tjente
ham i hans Dødsstund» (24. Okt. 1601). Siden rejste han til Italien,
hvor han opholdt sig en Tid i Ferrara og Rom. Paa Hjemvejen
gjæstede han i længere Tid Universitetet i Wittenberg. Efter
sin Hjemkomst til Kjøbenhavn, Marts 1604, blev han af Rigsmarsk
Steen Maltesen Sehested antaget til at følge ham til Carlsbad i
Bøhmen. I Dec. 1604 tog han Magistergraden i Kjøbenhavn og
i Avg. 1605 blev han efter Professor Hans Poulsen Resens
Anbefaling Rektor i Aalborg. I Foraaret 1608 var der Tale om at
kalde ham til Professor ved Universitetet. Det blev der imidlertid
ikke noget af; men da han kort efter kom til Kjøbenhavn som
en af den aalborgske Gejstligheds deputerede ved Prins Christians
Udvælgelse til Tronfølger, gav det Anledning til, at han af Vilhelm
Dresselberg til Vindingegaard og den kongl. Sekretær Niels Krag til
Agerkrog kaldtes til Sognepræst i deres Patronatskald Vindinge
og Kvislemark i Sjællands Stift. S. A. ægtede han sin Formands,
Hr. Rasmus Jensens, Enke, Johanne Pedersdatter fra Malmø.

I «de Dresselbergers Vindinge» (nu Fuirendal) var P. J. nu
Præst i 14 Aar; 1615 blev han tillige Provst i Øster Flakkebjærg
Herred. Da han var anset for en ualmindelig dygtig Mand, der
ogsaa egnede sig for verdslige Forretninger, kaldtes han 1622 til
Herlufsholm for at bringe Stiftelsen paa Fode. Han blev Forstander
for Skolen og Godset, men tillige Præst, i det han dog
stadig havde en Kapellan til Hjælp i den sidstnævnte Virksomhed.
Med stor Kraft arbejdede han nu paa Forbedringer i forskjellige
Retninger, og det lykkedes ham at gjennemføre Nybygninger
og Godskjøb, der vare til Stiftelsens varige bedste, ikke at
tale om Forbedringer i Undervisningen. Men træt af det brydsomme
Arbejde nedlagde han 1631 Forstanderposten og flyttede til
Lille Næstved, i det han i de sidste Aar af sit Liv indskrænkede
sig til Præsteembedet. Provst var han dog ogsaa fremdeles, og
som saadan var han en af den sjællandske Gejstligheds 4 deputerede
paa Rigsdagen i Odense 1638. Han døde 18. Okt. 1640
og hans ovennævnte Hustru faa Dage efter. Blandt deres Børn,
som kaldte sig Vinding efter deres Fødested, er Professor og
Højesteretsassessor Rasmus Vinding især bekjendt.

P. J. har som Skribent Fortjenester dels som Kirkehistoriker,
dels som Lexikograf, og han nød Anseelse som en Mand, der
havde et betydeligt Herredømme over Modersmaalet. Saaledes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0363.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free