- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
416

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krafse (Krause), Eiler, 1524-99, til Assendrup og Egholm - Krafse, Hans, 1487-1530, Rigsraad - Krafse, Jesper, 1522-66, til Basnæs

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og da dette ikke lykkedes, dømtes han fraværende til Landflygtighed
under Livsstraf. Men senere arbejdede den Mening sig frem, at
Ulykken var sket af Vaade, og E. K.s Hustru, Hilleborg Eskesdatter
Bille (gift 13. Okt. 1549 d. 5. Avg. 1602), og Børn gjorde nu store
Anstrængelser for at skaffe Flygtningen Tilgivelse; men skjønt de
atter og atter tilbøde den dræbtes Brødre, deres egne nære Frænder,
at sone efter yderste Formue og Evne baade i Løn og i Bøn, og
skjønt ikke blot Kongen og Dronningen, men ogsaa sidstnævntes
Forældre, Hertugen og Hertuginden af Meklenborg, gjentagne Gange
gik i Forbøn for E. K., Kongen dog med aabenbar Uvilje, efter
at hans første Intercession var forbleven frugtesløs, saa opnaaedes
der kun at skaffe ham gjentagne Lejder til kortere eller længere
Ophold i Hjemmet; men for øvrigt forbleve Braherne ubøjelige, og
først Døden friede 4. Sept. 1599 i Rostock den haardt prøvede
gamle Mand fra Landflygtigheden: hans Lig kom til Hvile i hans Sognekirke.

Thiset.


Krafse, Hans, 1487-1530, Rigsraad,
Søn af Jesper K. og Karen Lunge til Basnæs, ejede Basnæs og Egholm paa Sjælland
og Utterslev paa Laaland og blev før 1507 i en paafaldende ung
Alder Lensmand paa Aalholm, hvilket betydelige Len han endnu
havde 1516. Fra 1517-23 var han derefter Lensmand paa Kalundborg,
og desuden havde han fra 1518 de 2 laalandske Birker Næsby
og Knubbelykke. At han var en anset Mand, fremgaar end videre
af, at Christian II 1523 betroede Sjællands Forsvar til Hr. Henrik
Gjøe og H. K.; men i Modsætning til Hr. Henrik svigtede H. K.
Kongens Sag og hyldede Frederik I, som til Belønning optog ham
i Rigsraadet og forlenede ham med Korsør Slot, som han beholdt
til 1529. 1525 blev han desuden Ridder, og 1528 fik han Livsbrev
paa sine 2 laalandske Birker. Hans Segl findes saa vel under det
bekjendte Forbund 1524 mod Lutheranismen som under den danske
Adels Forsvarsforbund 1527 i Anledning af Hartvig v. d. Wisch’s
Overfald paa H. K.s Frænde Mogens Bille. 1528 sendtes han med
4 andre Rigsraader til Møde med de svenske ved Kongshelle og
Nyløse. En tidlig Død bortrev ham 16. Juni 1530, kun 43 Aar
gammel. H. K. havde 18. Nov. 1520 ægtet Lene Eilersdatter Hack
til Egholm, som døde 1564.

Thiset.


Krafse, Jesper, 1522-66, til Basnæs,
Søn af ovennævnte Hans K., fødtes i. Nov. 1522.
I en ung Alder fik han, efter forinden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0418.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free