Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kraft, Peder, 1711-64, Landsdommer, Forfatter - Krag, jvfr. Kragh - Krag, Anders, 1553-1600, Fysiker og Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1745 gik K. over i praktisk juridisk Virksomhed som Kancellisekretær,
blev Aaret efter Landsdommer paa Sjælland og Møen og
1747, maaske ved Holbergs Indflydelse, tillige Godsinspektør ved
det gjenoprettede ridderlige Akademi i Sorø, hvor hans Fætter
Professor Jens Kraft samtidig virkede. 1752 udnævntes han til
Justitsraad, men tog Afsked som Inspektør 1760 og døde 3. Febr.
1764. Han var gift med Birgitte f. Borthuus, Datter af Postinspektør
Severin B., og synes at have været en formuende Mand, der bl. a.
ejede Herregaarden Kattrup (Raschenberg) ved Tissø.
Worm, Lex. ov. lærde Mænd.
Stolpe, Dagspressen i Danm. IV, 173.
Minerva, Avg. 1816, S. 158.
Personalhist. Tidsskr. 3. R. II, 265.
J. Paludan.
Krag, jvfr. Kragh.
Krag, Anders, 1553-1600, Fysiker og Læge,
var født i Ribe, hvor hans Fader, Peder K., var Borger; Moderen hed Karine
Sørensdatter Klyne. Af sine Forældre blev han sat i Ribe Latinskole;
men da de tidlig vare faldne ham fra, tog først Domprovst
Jesper Mule og siden Biskop Poul Madsen sig af ham. I den
sidste, der var gift med hans Søskendebarn, fandt han en anden
Fader, der med Omhu antog sig den fattige, men opvakte og lærelystne
Dreng. Da Biskoppen blev forflyttet fra Ribe til Kjøbenhavn,
tog han A. K. med sig, og efter at han var bleven Student,
beholdt han ham i sit Hus og skaffede ham siden en Hørerplads
ved vor Frue Skole. Da han havde været i denne Stilling i et
Par Aar, rejste han, understøttet af Bispen, til Wittenberg, hvor
han tog Magistergraden. Siden var han hjemme i nogen Tid,
indtil han, med det kongl. Rejsestipendium, paa ny drog ud 1580.
I Strasburg, Tiibingen og Basel fortsatte han sine vel begyndte
Studeringer. Det var Filosofi, Fysik og Lægevidenskab, han især
lagde sig efter, og da han var bleven kjendt med Ramismen,
sluttede han sig afgjort til denne videnskabelige Retning og
optraadte i sit Skrift «Rameæ scholæ et defensio Petri Rami contra
Geo. Liebleri calumnias» (Bas. 1582) som en ivrig Forsvarer af
samme. Efter, under et kort Besøg i Hjemmet, at have overtaget
Pladsen som Hovmester for 2 unge Adelsmænd af Familien Munk
drog han, ledsaget af disse, atter ud, og i Basel optraadte han
1583 igjen som Forfatter, i det han i et Par Skrifter søgte at vise
den Ramistiske Methodes Anvendelighed i forskjellige Grene af
Videnskaben.
Fra Basel begav A. K. sig til Akademiet i Montpellier, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
