- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
455

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kranold, Rudolph Heinrich Carl Conrad, 1819-89, Departementschef, Theaterchef - Kranold, Wilhelm Heinrich August, 1818-50, Officer - Krarup, Christian Johan Lodberg, 1765-1820, Præst og Seminarieforstander

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Theaterbestyrelsens Side kom dog netop da (1866) saa stærkt til Orde
i Rigsdagen og godkjendtes i et saadant Omfang af Kultusministeren,
at han fandt det rigtigst at trække sig tilbage. Han levede nu
som Privatmand, indtil han fra Begyndelsen af Aaret 1870 overtog
Embedet som Amtsforvalter i Odense, hvilket han beklædte til sin
Død, 8. Febr. 1889. Han var 1852 bleven Justitsraad, senere s. A.
Etatsraad, 1866 Konferensraad og 1878 Kommandør af 2. Grad af
Danebrog. 19. Dec. 1851 ægtede han Anne Marie Christiansen
(f. 19. Juli 1825 d. 16. Jan. 1885), en Datter af Agent Andreas C.
i Flensborg.

G. Kringelbach.


Kranold, Wilhelm Heinrich August, 1818-50, Officer,
er født i Itzeho 12. Jan. 1818 og Broder til foregaaende. K.s Lyst
fra Barndommen af var at blive Soldat, og da der ikke kunde
blive Raad til at holde ham paa Akademiet, lod han sig, 15 Aar
gammel, hverve ved Livregiment lette Dragoner, hvor han hurtig
avancerede til Korporal. 1836 fik han Tilladelse til i Kjøbenhavn
at forberede sig til den militære Højskole, tog 1838 en fortræffelig
Adgangsprøve og blev efter at have underkastet sig Generalstabsexamen
udnævnt til Premierlieutenant à la suite i Artilleriet med
Anciennitet fra 1844. Ved Krigens Udbrud 1848 blev K. strax
ansat som Adjudant, først ved Avantgarden, senere ved 3. Brigade
under Olaf Rye, der ikke noksom kan fremhæve saa vel hans
administrative Dygtighed som glimrende Mod. Han forfremmedes
s. A. til Kapitajn og blev Adjoint i Generalstaben. I Felttoget
1849 beklædte han med fortrinlig Duelighed Stabschefsposten ved
forskjellige Brigader af Korpset i Sundeved og paa Als, og i 1850
drog han ligeledes i Felten som Brigadestabschef, da ansat ved
2. Brigade under Baggesen. Slagdagen ved Isted (25. Juli) satte
dog hurtig en Grænse for den fremragende unge Krigers Livsbane.
Han blev truffen af en Kugle i Brystet, da han under Brigadens
Marche mod Langsø sprængte tilbage til Undersøgelse af Forholdene
ved Ovre Stolk, hvorfra en heftig Skydning fra Fjendens nu begyndende
Overfald lod sig høre. – 14 Dage før sin Død havde K.
ægtet Albertine Julie Darre, Datter af Major Hans Christian D.
(f. 1790 d. 1845) og Emilie Charlotte f. Juncker (f. 1794 d. 1827).

Den dansk-tyske Krig 1848-50, udg. af Generalstaben, III, 1515 ff.

S. A. Sørensen.


Krarup, Christian Johan Lodberg, 1765-1820, Præst og Seminarieforstander,
Søn af Præsten Niels Bygom K. (d. 1799) og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0457.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free