- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
539

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kroman, Kristian Frederik Vilhelm, f. 1846, Filosof - v. Kronhelm, Andreas Schwesinger, 1640-95, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

overordentlig simpelt, klart og let Sprog. Vor
Erkjendelses Principper opfatter han som
Postulater, Begyndelsespaastande, der grunde i
Selvopholdelsesdriften, og holder strængt paa
Erfaringen, men indrømmer aabne Spørgsmaal og
uløste Gaader og er vel i Livsanskuelse særlig
paa virket af H. Lotze. Et andet Værk af K., der
vakte Røre og Opsigt, og et tiltalende Udtryk for
den tidligere Seminarieelevs varme Interesse for
Opdragelsen er den livlig og frisk skrevne Bog:
«Om Maal og Midler for den højere Skoleundervisning»
(1886). I en paa fysiologisk og psykologisk Grundlag
bygget Fremstilling af Undervisningens Maal, Midler
og Plan giver han her en analytisk skarp Fremstilling
af de forskjellige Lærefags pædagogiske Betydning med
Eftertryk paa Mathematikken og Naturvidenskaberne
og tager Ordet for en almendannende borgerlig
Højskole, der, i Modsætning til Latinskolen,
arbejder med de Dannelsesmidler, som den moderne
Kultur efterhaanden selv har skabt. Det er den samme
pædagogiske Interesse, der har givet sig Udslag i
K.s Iver for Gymnastik, Sløjd og Sport, en virksom
Sans for Menneskets legemlige Side, der ogsaa førte
Søens tidligere unge Elsker, nu omskabt til Fysiker
og Filosof, til at fordybe sig i «Kapsejladsens Logik,
Bidrag til Løsning af Maaleproblemet» (1893). Desuden
har K. udgivet nogle, særlig naturvidenskabelige,
populære Afhandlinger og forskjellige Oversættelser
(af Skrifter af K. Elze og H. Taine).

Efter som Kandidat og Doktor at have levet som
filosofisk Manuduktør blev K. 1883 Docent og 1884
Professor i Filosofi ved Universitetet (hvormed han
tillige fra 1884 kom til at forbinde Stillingen som
Docent i Pædagogik), s. A. Medlem af Videnskabernes
Selskab, 1886 Kultusministeriets pædagogiske Konsulent
og Medlem af Examenskommissionen for Skolelærer- og
Lærerindeexamen. 1877 ægtede han Marie Louise Bruun,
Datter af Justermester Ernst B. (III, 166).

Universitetsprogram til Reformationsfesten 1877.

Cl. Wilkens.


v. Kronhelm, Andreas Schwesinger, 1640-95, Præst,
blev født 26. Jan. 1640 i Koburg i Franken. Familienavnet
var Schwesinger. Han studerede Theologi, blev
Magister og erholdt den theologiske Doktorgrad ved
Universitetet i Rinteln. 1663 blev han Diaconus i
Dannenberg i Brunsvig-Lyneborg, men rykkede allerede
Aaret efter op som Superintendent sammesteds. 1670
blev han for sig og Descendenter adlet af Kejser
Leopold med Navnet v.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0541.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free