- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
549

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krummedige, Hartvig, -o. 1476, norsk Rigsraad og Hofmester - Krummedige, Henrik, o. 1464-1530, norsk og dansk Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og sin Frues Gravsted der. Han var gift 1. med
Cathrine Marqvardsdatter Buck af Brunlag, med hvem
han fik denne Gaard, 2. med Karen Andersdatter Hack
af Mogenstrup, 3. med Anne Henriksdatter. Af hans
Børn opnaaede kun nedennævnte Hr. Henrik K. den voxne
Alder.

Nye Danske Mag. VI.
Daae, Christiern I’s norske Hist. 1448-58.

H. J. Huitfeldt-Kaas.


Krummedige, Henrik, o.1464-1530, norsk og dansk Rigsraad,
var Søn af ovennævnte Hartvig K. i hans
andet Ægteskab og vistnok født i Norge. Allerede 1484
ell. 85 blev han Ridder, fik 1487 Akershus Slot og
1489 det endnu vigtigere Baahus i Forlening. Samtidig
nævnes han som norsk Rigsraad. Han kom nu til at
indtage en lignende Stilling i Norge som Faderen,
arvede dennes Strid med Familien Tre Roser og var
ligesom denne godskjær og havesyg, men en kraftig
og energisk Mand, en Blanding af en Løve og en Ræv,
har man sagt, med udstrakt Jordegods baade i Norge
(Brunlag) og i Danmark, hvilket han stadig forøgede
ved Kjøb eller ved Retstrætter. Omtrent 1493 ægtede
han den unge Anne Rud, Datter af Rigsraad Jørgen
R. til Vedby og Kirstine Rosenkrantz. Da Krigen med
Sverige udbrød 1497, fik H. K. en udsat Stilling paa
Baahus. Fra Maj til Sept. belejrede han i Forening med
sin personlige Fjende Knud Alfsen (Tre Roser) Elfsborg
Fæstning og blev tillige Befalingsmand her indtil
1498. Knud Alfsen var imidlertid bleven Lensmand paa
Akershus, men kom i Strid med den norske Almue, der
dræbte hans Fogeder og paa anden Maade fortrædigede
ham, uden at han fandt den ventede Støtte hos H. K,,
der i det hele stod sig godt med Almuen. Kong Hans
viste stadig H. K. sin Gunst; 1498 forlenedes denne
paa sin og Hustrus Livstid med Vigen, Nummedal,
Mandal, Tune Skibrede, Raabyggelaget m. m. Misfornøjet
nærmede Knud Alfsen sig derimod Sverige og gjorde
her fra 1501 et Indfald i Vigen, men blev fordreven
af H. K. 1502 kom han imidlertid tilbage og rejste
en hel Opstand i Norge; H. K. belejredes paa Baahus,
men undsattes af den unge Prins Christian (II) og blev
derved i Stand til at gjøre et Tog mod Knud Alfsen,
indtog Tønsberg og belejrede Akershus, medens han
havde overladt Befalingen over Baahus til sin modige
Hustru og dennes Fader. Knud Alfsen blev nødt til
under Lejde at give sig om Bord paa sin Dødsfjendes
Skib i Oslo Havn, men her blussede Striden op, og
til Trods for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0551.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free