Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kyhl, Peter Larsen, 1797-1847, Guldsmed - Kyhn, Frands, -o. 1721, Præst og Poet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kjøbenhavn og gjorde sig her bekjendt ved en smuk Opfindelse. Med
en dybtfølt Sans for Naturen, som han kaldte den bedste Tegnemester,
samlede han smukke Exemplarer af Blade, Fjer og andre
Naturgjenstande, hvad der førte til, at han 1834 paa Charlottenborg
udstillede nogle saakaldte Naturselvtryk, d. v. s. Aftryk i Metalplader
af de originale Naturgjenstande, tagne paa en af ham opfunden
Maade. Opfindelsen blev anbefalet af baade Kunstakademiet og
Videnskabernes Selskab, ligesom den blev støttet af den Reiersenske
Fond, men for ham førte den ikke til noget praktisk Resultat. En
Subskriptionsindbydelse paa en Samling Aftryk skaffede ingen
Afsætning, og han synes kun selv at have gjort nogle faa Gjenstande
(Skeer) dekorerede med «oppressede naturlige Blade». Han døde
27. Jan. 1847. – 30. Jan. 1821 havde han ægtet Ane Magdalene
Elisabeth Schmidt (f. 19. Maj 1797 d. 19. Jan. 1849), Datter af
Pensionist i Søetaten Johan Tobias S.
Beretn. fra den fotogr. Foren. VI (1890-91), S. 389. 484 ff.
F. R. Friis, Bidr. t. dsk. Kunsthist. S. 115 ff.
C. Nyrop, Dansk Guldsmedekunst S. 111.
C. Nyrop.
Kyhn, Frands, –o.1721, Præst og Poet.
Om denne Lejlighedsrimers Ungdom vides kun, at han 1670 blev Student fra
Slangerup, og at han 1677 og 1684 skrev et Par Opbyggelsesskrifter:
«En Kristen aldrig vel tilfreds med det timelige Gods alene» og
«En Kristen altid vel tilfreds med sin Gud». 1682 tog han Magistergraden,
studerede 1687 i Leiden og blev Aaret efter Præst i Blidstrup
paa Sjællands Nordkyst. Paa Grund af Kaldets Ringhed
ønskede han at forene Degneembedet dermed og indgav derom
en af de den Gang saa moderne rimede Ansøgninger:
Stormægtigste Monark, al Nordens Liv og Ære!
Det synes underligt, at Præsten Degn vil være;
men Verden er forkert, det Gud og hver Mand ser, –
lad Præsten blive Degn, saa tigger han ej mer!
1701 udgav han «Den poetiske Esther», en Omskrivning af Esthers
Bog i Alexandrinere med oplysende Noter, og kom i den Anledning
i en versificeret Polemik med Sorterup, der i sin «Cacoëthes
carminincum» havde kritiseret ham og andre af Tidens Rimere.
Hans øvrige Lejlighedsvers ere letløbende, men trivielle og ofte
plumpe i de Dages sædvanlige Stil; i Anledning af den store
nordiske Krig polemiserede han mod Svenskerne, især Professor
Riddermarck i Lund. I Samtiden havde han Ry som et vittigt Hoved
og en vældig Jæger, men var ellers en slet Person. 1695 skal hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
