- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
617

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kähler, Herman August, f. 1846, Lervarefabrikant - Kærup, Jacob, 1682-1751, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kjøbenhavn 1888, Paris 1889 og Chicago 1893, ligesom det kan oplyses,
at en Række Industrimusæer rundtom i Evropa har kjøbt
Gjenstande hos ham til deres Samlinger. Men han har ogsaa vidst at
skaffe sig den fornødne kunstneriske Assistance: Maleren og
Billedhuggeren K. Hansen Reistrup er fast knyttet til hans Virksomhed,
og f. Ex. i Chicago udstillede han et stort Flisemaleri, «Ægirs
Døtre», efter Tegning af Lorens Frølich. – 1. Juni 1873 ægtede
han Jansine Elisabeth Christine Berg (f. 7. Febr. 1848), Datter af
Stolemagermester i Kjøbenhavn Christoffer B. og Oline Marie f.
Wibro.

Tidsskr. f. Kunstindustri 1888, S. 131 f.

C. Nyrop.


Kærup, Jacob, 1682-1751, Biskop,
fødtes 13. Sept. 1682 i Nakskov, hvor Faderen, Peder K., var Kjøbmand og Raadmand.
Moderen, Margrethe Jacobsdatter, var en Præstedatter. Han kom
tidlig i Kjøbenhavns Skole, hvorfra han blev Student 1701. Efter
nogen Tid at have været Huslærer fik han 1707 Borchs Kollegium
og blev samtidig Amanuensis hos Biskop Bornemann og siden hos
hans Eftermand, Worm. 1711, samme Aar, som han tog theolog.
Examen, blev han i Kjøbenhavn resid. Kapellan til Holmens Kirke
og 1728 Sognepræst efter 1712 at være kreeret til Magister. «Uden
Attraa og Ansøgning» blev han 27. April 1733 udnævnt til Biskop
i Christianssand. Det var en uheldig Tid for dette Stift, og det
var godt, at det i K. fik en meget dygtig Biskop. Skolen var i
daarlig Tilstand, og Kirkerne vare blevne brøstfældige, da de ved
Salg vare komne i private Mænds Hænder. Aaret efter K.s
Ankomst brændte to Tredjedele af Stiftsstaden. Hans forfaldne
Bisperesidens blev staaende; Kirken og Skolen gik tabt. Han arbejdede
med Iver paa at faa dem op igjen og havde den Glæde at indvie
Skolen ved Reformationsjubilæet 1736 og Kirken 2 Aar senere. For
Hospitalet fik han en ny Ordning, og hvad der i hine Dage maatte
regnes ham til stor Fortjeneste, var Oprettelsen af en Enkekasse for
Stiftets Gejstlighed, hvis Fundats blev stadfæstet 1736. Vanskeligheder
havde han ved at faa afskaffet den herskende Skik, at
fornemme Folk fik holde Altergang for sig selv. Det bragte ham i
megen Strid og Uhehagelighed, som han dog med sit sagtmodige
Væsen kunde bære. Tungere var det for ham at se al den Elendighed
i Stiftet, der blev fremkaldt ved de 2 Misvæxtaar 1740 og
41, netop medens Konfirmationsordningen og den dermed sammenhængende
Almueskole traadte ud i Livet. Det havde set ilde ud,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0619.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free