Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Køller-Banner, Georg Ludvig, 1728-1811, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
v. Køller-Banner, Georg Ludvig, 1728-1811, Officer,
er født i Pommern, til hvis Adelsslægter han hørte, men opdraget i Hessen,
hvor Faderen, Joachim Christoph v. K. (f. 1690 d. 1732) var Kapitajn.
Moderen var født v. Zollen. 13 Aar gammel indtraadte K.
selv i hessisk Krigstjeneste og deltog fra 1743-48 i Felttogene i
Bajern, Braband og Skotland og fra 1757-60 i Syvaarskrigen.
Sidstnævnte Aar fik K., der var avanceret til Major og havde
erhvervet sig Ry som en uforfærdet Soldat og intelligent Infanteriofficer,
Ansættelse i Danmark som Oberstlieutenant ved falsterske
Regiment til Fods, for hvilket Regiment den 15aarige Prins Carl
af Hessen lige var bleven Chef. K. skulde være Prinsens militære
Raadgiver og i Virkeligheden føre Kommandoen for ham. Det
viste sig, at K. var Posten fuldt voxen. Han satte Regimentet i
fortrinlig Skik, førte det i Meklenborg til Grev Saint-Germains
fuldkomne Tilfredshed og forstod i høj Grad den Kunst at vinde sine
undergivne. «Han er respekteret af høj og lav, fra Officer til
Musketer», siger Prinsen af Hessen, «og elsket og agtet af enhver
for sin vennesæle Færd.» Uden for de militære Kredse lød Dommen
over hans Optræden imidlertid væsentlig anderledes. Den civile
Befolkning synes saaledes nærmest at have betragtet ham som en
brøsig og anmassende Jacob v. Thybo, for hvis anselige Skikkelse
og vel bekjendte Legemsstyrke det dog var raadeligst at gaa af
Vejen, og hvor fejlagtigt dette Syn end i Hovedsagen var, kan
det ikke nægtes, at der i K.s Tale og Vandel ved Siden af megen
Takt og Beherskethed forekommer Spor af Raahed og Hidsighed,
ligesom det ogsaa nok er troligt, at han med Overmod kunde se
ned paa Borgerne, med hvem han saa vel i Hovedstaden som
senere i Rensborg af og til havde ret skarpe Sammenstød.
Imidlertid havde Prins Carl kastet sig over Artillerividenskaben,
hvori General Huth var bleven hans Læremester, og 1766 blev K.,
udnævnt til Oberst, Kommandør og det følgende Aar Chef for
falsterske Regiment, som han efterhaanden ved sin Kyndighed og
levende Interesse for Tjenesten gjorde til en Mønsterafdeling. 1769
var K. Gjæst ved et preussisk Hærkorps under dets Exercertid i
Pommern for at studere Udviklingen af Frederik den stores
Infanteritaktik. Næst Tjenesten var Theatret K.s Passion. Han var en
sikker Mand i sin Loge i Skuespilhuset eller i den italienske Opera
og holdt nok af, naar et Stykke skulde opføres, at være den, der
gav Tonen an. Ikke mindre kjendt var han bag Theatrets Kulisser,
og herfra stammer vel det intime Forhold, han bl. a. stod i til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
