- Project Runeberg -  Guldregn /
69

(1899) [MARC] Author: Arthur Conan Doyle
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. En Billionærs Planer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Penge saa letvindt. Han havde rigtignok aldrig
bedt om noget, men han havde stadig store
Summer mellem Hænderne til Uddeling blandt
trængende, saa om han skulde behøve noget selv,
saa var det ham ganske vist vel undt. Følgelig
stod fremdeles kun Omridset af „de romerske
Galleyer“ optegnet paa det store Lærred, mens
Robert tilbragte sin Tid, enten i Herregaardens
rigt udstyrede Bibliothek eller med at streife om
for at høre paa sørgelige Fortællinger, og derpaa
vende tilbage som en eller anden beskyttende
Engel og hente Raffles Haws Hjælp til de
ulykkelige. Det var ikke just noget ærgjerrigt Liv,
men det var et Arbeide, der passede til hans
vege og lidt lade Natur.

Robert havde bemerket, at Millionæren ofte saa
meget nedtrykt ud, og det slog ham undertiden, at
disse enorme Summer, som han strøede ud,
muligens havde gjort et alvorligt Indhug i hans
Kapital, og at han af den Grund var bekymret
for Fremtiden. Hans aandsfraværende Mine, den
mørke Sky, der hvilede over hans Pande, og
hans bøiede Hoved — altsammen talte om en
Sjæl, der følte sig knuget under Vegten af Sorger
og Bekymringer, og det var kun i Lauras
Nærværelse, at han formaaede at kaste denne
hemmelige Byrde af sig. I fem Timer om Dagen
begravede han sig i sit Laboratorium og morede
sig med sin Yndlingsbeskjæftigelse; men det var
rent en fix Idé hos ham, at ingen, ikke hans
Tjenere, ja selv ikke Robert eller Laura
nogensinde skulde betræde denne afsidesliggende
Bygning. Hver Dag forsvandt han derind, for flere
Timer senere at vende tilbage, bleg og nervøs,
mens Støien fra Maskinerne og Røgen fra den
høie Skorsten, vidnede om, at det ikke var
Smaating, han foretog sig derinde paa egen Haand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:35:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dcguldregn/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free