Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 FORBINDELSER MELLEM DET GERMANISKE NORDEN OG SYDEN
hos germaniske Forfattere efter Folkevandringen eller efter germaniske Kilder
meddeelte nationale Oldsagn kan der saaledes ej herske nogen Tvivl. Jornandes
paaberaaber sig endog ligefrem gamle mythologiske Kvad, der ved mundtlig
Tradition havde vedligeholdt sig hos Goterne1.
Men disse Sagn, opstaaede i Nationernes ældre Hjem, og følgelig stemmende
med og passende til Nationernes daværende Omgivelser, kunde ej ret stemme
med de mangelagtige Begreber om Nordens geographiske og ethnographiske
Forhold, der laa til Grund for de ældre romersk-græske Forfatteres, især Ptolemæos’s
Fremstillinger. Og da nu desuagtet endog de indfødte Germaner selv, trods deres
større Kjendskab til deres ældre Fædrelands Forhold, havde saa stor Agtelse for
de sydlandske Forfatteres Videnskabelighed og Dannelse, at de blindt hen antoge
de af dem opstillede Satser som beviste og tilforladelige, kunde de heller ikke
rive sig løs fra den Tanke, at alt, hvad de vidste om Nordens Geographi og
Ethno-graphi, maatte passe til og lempes efter det af Ptolemæos opstillede System.
Derved maatte nødvendigviis mange Forviklinger og Vildfarelser opstaa, af samme
Slags, som de vi allerede have omtalt, og som ere en uundgaaelig Følge af virkelige
Kjendsgjerningers Underordnen under forud opgjorte Hypotheser og
forudfattede Meninger. Den samme Kritik, som maa anvendes ved Bedømmelsen og
Benyttelsen af Plinius’s, Tacitus’s og Ptolemæos’s Efterretninger om Norden, maa
saaledes ogsaa anvendes ved Jornandes’s Prokops og Paul Warnefrieds, og det i
saameget højere Grad, som Notitsernes Mængde og Indholdsrigdom er saameget
større end i de tidligere, ugermaniske Skribenters magre Relationer.
Vi erfare da først og fremst af Jornandes, ifølge gamle gotiske Sagn, at Goterne
udledede deres Herkomst fra det samme Skandja2, hvor vi allerede hos Ptolemæos
og maaskee endog hos Pytheas finder dem omtalte. Dette Skandja beskriver
Jornandes saaledes, at man kan see, at han vistnok dermed især mener Skaane,
men at han tillige derunder indbefatter den hele nordiske Halvø. Han lægger
nemlig, følgende Ptolemæos, som han udtrykkeligt nævner, Skandja ligeoverfor,
ja i Syne (in conspectu) af Floden Weichselens 3 Mundinger, men omtaler tillige
blandt Skandja’s Indbyggere ej alene Dani og Beboere af Sverige, som Svethans
(Svearne), Theustes (Thjust i Smaaland), Finnaithæ (Finveden), men ogsaa norske
1 Disse Kvad (fabulæ) paaberaaber han sig, hvor han udleder Theodoriks Herkomst fra Anses o:
Æserne.
2 Navnet skrives forskjelligt, Scanza, Scandra, Scandzia, i de forskjellige Haandskrifter af Jornandes,
men da han tillige skriver Mundzuccus istedetfor Mundjuccus (Attilas Fader), og vi tillige andensteds
finde z istedetfor det gotiske j, maa man antage, at Jornandes i sit Originalhaandskrift virkelig har plejet
at bruge dette gotiske j, der af en ukyndig Afskriver let lader sig forvexle med z. Da nu Plinius desuden
har Scandia, tage vi ej i Betænkning at rette Fejlen, idet vi skrive Skandja.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
