Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
FUNDINN NOREGR
ner raadede derover efter ham, de deelte Riget mellem sig, og saaledes begyndte
Rigerne at formindskes og deles i Fylker, eftersom Kongernes Antall forøgedes».
— Der fortælles nu kortelig om Gors Sønner, om Beite’s Fart til Skibs over
Naumdals-Ejdet, og hvorledes Gors Søn Heite var Stamfader til Ragnvald
Møre-jarl, fra hvilken Orknø-Jarlerne stammede.
Man iagttager let, hvorledes de to Bearbejdelser ikke ganske stemme med
hinanden. Den første sætter Jakul, den anden Froste, som Kaares Søn; den første
synes at lade Gor tage Vejen om det døde Hav (Iishavet), den anden lader ham
drage søndenom Skaane; den første er i sig selv kortere, men udfører Slægt
-rækkerne fra Nor vidtløftigt, medens den anden, i sig selv omstændeligere, ikke
udfører nogen anden Slægtrække end Ragnvald Jarls, i hvilken vi dog træffe
Halfdan Gamle som Søn af Sveide Søkonge, Heites Søn, medens Halfdan Gamle i
den første er Rings, Nors Sønnesøns, Søn.
Det viser sig imidlertid snart, at man ej kan tillægge den Deel af disse
Beretninger, som her maatte være Hovedsagen, synderligt Værd. Slægtrækkernes
sidste Led bære vistnok i det Hele taget Paalidelighedens Præg, og indeholde
meget, hvoraf ogsaa vi i det Følgende komme til at gjøre Brug; men deres øverste
Led, der just her skulde være oplysende, bære derimod altfor tydeligt Præget
af at være indrettede deels efter Landskabernes Navne, deels efter
naturphilo-sophiske og kalendariske Myther. Navne som Thrond, Agde, Raum, og mange
andre, af hvilke Throndhjem, Agder, Raumsdal og andre Landskaber skulle have
faaet Navn, kunne naturligviis lige saa lidt som «Nor» selv betegne bestemte
Personligheder, men aabenbare sig strax som Resultater af senere Forsøg paa at
forklare Landskabsnavnene saaledes som man i Middelalderen helst plejede, og
saaledes som Folketroen og Folkesagnet til alle Tider og alle Lande pleje at
forklare dem, nemlig ved at forudsætte Tilværelsen af en eller anden Høvding eller
Konge, der allerførst herskede over Landet og gav det sit Navn1. Men paa denne
Maade opstaa Landskabsnavne sjelden eller aldrig. Norges Navn er selv det bedste
Exempel. Da man hos udenlandske Skribenter finder det skrevet Northvegia,
og Indbyggerne selv kalde sig Nordmænd, er det tydeligt at «Nor», den første
Stavelse, kun er en Forkortning av Norör (Nord) og at der saaledes ej alene ikke
har været nogen Mand af Navnet «Nor», men at hans Tilværelse endog ej kan
have været opdigtet førend det var blevet almindeligt at forkorte norör til «nor»2.
Den foregivne Nors hele Slægt er kun Personifikationer af de Naturphænomener
1 F. Ex. Danmark af Dan, hvorom senere; England af Angul, Britannien af Brito o. s. v.
2 Ved Norafjord, som Indløbet til Sogndalsfjorden i Sogn endnu kaldes, gjør en anden Etymologi sig
gjældende, nemlig af nor, et trangt Sund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
