Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
ALFER OG RAUMER
Vi have saaledes med saamegen Sandsynlighed, som det efter
Omstændighederne kan forlanges, paaviist, hvorledes de indre Egne af det søndenfjeldske
Norge, nemlig Gudbrandsdalen, Hedemarken og Thoten, den sydlige Deel af
Østerdalen, Raumarike, og Strækningen indtil Gaut-Elven, have faaet sin
Befolkning fra Raumsdalen af, langs Retningen af Rauma, Logen, Vormen og Glommen,
hvorfra den da altsaa i de lavere Dele af de mod Nordvest opgaaende Dalfører
senere har udbredt sig til forskjellige Kanter, nemlig til Hadeland, Land,
Ringerike og det saakaldte Vest f old eller Egnene vestenfor Christianiafjorden. Dog
maatte deres Fremtrængen her i Kyst-Egnene en Tidlang blive standset ved deres
Sammenstød med de gautske, eller til den ingvinske Kreds hørende Folk, der,
efter hvad ovenfor er paaviist, synes at have beboet Kyst-Randen rundt om det
indre af Skagerraket, den senere saakaldte Viken, lige til forbi Skiensfjorden. Det
bliver imidlertid vanskeligt, om ej umuligt, at sige med Bestemthed, om
Nordmændene først trængte frem lige ned til Kysten, og siden igjen trængtes opad
af Gauterne, eller omvendt, eller endelig, om begge Folkestrømme her samtidigt
have mødt hinanden. Der gives dog Omstændigheder, som i en væsentlig Grad
tyde hen paa det første1, ligesom man ogsaa meget tydeligt kan skjønne, at der
i en fjern Fortid virkelig maa have fundet Sammenstød og Forvirring Sted i disse
Egne; men det er ogsaa alt; det udelukker ikke Muligheden af at der her har
hersket en idelig Frem- og Tilbage-Rykken, eftersom snart den ene, snart den anden
Nation havde Overhaand, indtil de omsider sammensmeltede og ordnede sig i
bestemte Inddelinger2. At Vermeland, det vil sige Egnene nordenfor Væneren,
efter Sagnets Antydning ogsaa skulde være blevet heelt befolket ad den nordlige
Vej, kunne vi dog vanskeligt antage; i alle Fald maatte da ogsaa her et
Sammenstød mellem Gauter og Nordmænd have fundet Sted3. Derimod er det ej i sig
selv usandsynligt, at der efter den første Besættelses Tid kan være kommet nye
skulde nedstamme fra Raumerne. Man kan let forestille sig, at disse Had-Raumar eller Hader siden have
udbredt sig mod Vesten til Randsfjorden, især da der ved denne er en Egn, kaldet Brandabü, Brandernes
Bo, og Breoka eller Breka, — rimeligviis den samme, som svømmede med Beowulf, — i Vidsidh-Kvadet
V. 49 siges at have hersket over Brondingeme eller Brandingerne.
1 Nemlig den nys omtalte Forekomst af Raumer lige nede ved Søen.
2 Alt dette vil i det Følgende nærmere oplyses, naar vi komme til at handle om Skiringssal og de
øvrige Landskaber i det egentlige Viken.
3 Snorre fortæller, som oven bemerket, i Ynglingasaga, at Vermeland først opryddedes af Olaf
Træ-telgja, der, som vi have viist, maa være kommen fra Gautland. Enten maa Udsagnet i «Fundinn Noregr»
om Vermelands Bebyggelse af Alfer saaledes ganske støtte sig til en Gisning af Nedskriveren, eller der
maa have fundet et Sammenstød Sted mellem Alferne og Olafs Gauter. Man finder vistnok ellers ikke
nogensinde Vermeland regnet til Alfheim, men hvis Trysil, Idre og Serna, hvad der er højst sandsynligt,
befolkedes af Raumer eller Alfer, maa dog Gauterne fra Vermeland ved den nuværende norske Rigsgrændse
have stødt sammen med disse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
